Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hunde har dobbelt så mange 'små grå' som katte

Annonce:

Hvem er klogest - katte eller hunde? Hvis du selv er enten 'katte- eller hundemenneske', så har du nok allerede en holdning i forvejen.

Men nye analyser af hunde og kattes hjerner peger på, at kattene måske ikke er helt så snedige, som de giver sig ud for. Det skriver det amerikanske Vanderbilt University i en pressemeddelelse.

»Nu har vi i det mindste noget biologi, som folk kan tage højde for i deres diskussioner om, hvem der er de klogeste, katte eller hunde,« siger Dr. Suzana Herculano-Houzel i pressemeddelelsen fra Vanderbilt University.

Hun er medforfatter til det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Neuroanatomy.

I det nye studie sammenlignede forskerne hjernestørrelser og antallet af hjerneceller, neuroner, i en lang række dyr - blandt andet hunde og katte.
Det viste sig, at hunde i gennemsnit har 530 millioner neuroner i hjernebarken, hvor kattene nøjes med under det halve - 250 millioner.

Din kat er formentlig ikke helt så snedig, som den giver sig ud for, indikerer amerikansk forskning. Video: ElPelailla178n

Til sammenligning kan mennesker bryste sig af i gennemsnit 16 milliarder neuroner i deres egen hjernebark.
Forskerne bruger i det nye studie antallet af neuroner som en indikator for intelligens, men de forsøgte ikke direkte at måle på intelligensen i sig selv.
»Jeg mener, at det absolutte antal af neuroner, et dyr har, specielt i hjernebarken, dikterer rigdommen af deres mentale tilstand og dets evne til at forudsige, hvad der vil ske i dets miljø, baseret på dets tidligere erfaring,« siger Suzana Herculano-Houzel i pressemeddelelsen fra Vanderbilt University.
on