En penis.
Det er et vedhæng, som man for det meste forbinder med hankønnet hos de fleste dyr.
Men dybt inde i en brasiliansk grotte har japanske forskere nu fundet et insekt, hvor det forholder sig anelse anderledes, skriver ScienceAlert.
Insektet, der kaldes en pscoptera, er en primitiv afart af en bark- og boglus.

Hos dem er det således den æglæggende hun, som udvikler en 'penis', der dog ikke kan ejakulere sperm, men til gengæld spiller en vigtig rolle under parringsakten.
Det konkluderer forskerne, der allerede for fire år siden opdagede og undrede sig over kønsorganerne på de små lus.
Nu har de foretaget en såkaldt fylogenetisk undersøgelse (kigget på evolutionen) af tre lus fra grotten i Brasilien for at forstå, hvorfor de kønslige- og reproduktive attributter er vendt på hovedet.
Forskerne er nået frem til, at hunnerne har udviklet en ‘penis’ med en krog, der bruges til at holde hannen tæt på sig, så hun kan modtage hans sperm og undgå, at han flygter i løber af de 40 til 70 timer (!), som parringen tager.
For at være helt teknisk kaldes den falloslignende krog et ‘gynosome’, da det ikke producerer sperm og ejakulerer.
\ Læs mere
Han-insekten har omvendt et vagina-lignende kønsorgan, hvori spermen produceres.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
fghs





























