Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hun-bananfluer nikker hinanden skaller efter sex

Annonce:

Bananfluer af hunkøn begynder at nikke hinanden skaller og bliver markant mere aggressive og intolerante efter parring, viser forskere i et nyt studie. Det skriver Oxford University i en pressemeddelelse.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution.

Forskerne undersøgte hundredevis bananfluer og fandt ud af, at agressiv adfærd hos hunner bliver stimuleret enten indirekte som følge af omkostningsfuld ægproduktion eller direkte ved kontakt med proteinerne i hannernes sæd.

Den agressive adfærd gør, at hunnerne står stærkere i konkurrencen med de andre hunner. De hunner, der lige har haft sex, bliver mere voldelige, når de skal kæmpe om mad, og nikker ofte de andre hunner skaller.

To hunner, hvor bare den ene for nylig har parret sig, slås meget mere end to jomfru-hunner, viser forskerne.

»Man ved meget om han-bananfluer, og hvad der påvirker deres aggressionsniveau, men der er blevet publiceret meget lidt om konkurrence blandt hunner,« siger Stuart Wigby, der forsker i bananfluers adfærd på Oxford University og er medforfatter af studiet, i pressemeddelelsen.

»Hvis disse adfærdsændringer forekommer i bananfluer, vil de højst sandsynligt også forekomme i andre insekter,« fortsætter han.

Annonce:

Forskerne vil nu undersøge, hvilke positive og negative konsekvenser der kan være ved det øgede agressionsniveau efter parring. Hvis hun-insekter, der lige har parret sig, får mere mad og overlever længere, kan man måske bruge denne viden til at kontrollere populationer af skadedyr.

pmd