Når vinden blæser hen over Antarktis' største isflage, går det ikke stille for sig.
Tilsyneladende frembringer vinden en konstant trommehvirvel af 'seismiske toner' i flagen, som måske kan bruges til at overvåge ændringer i isflagen på lang afstand, mener forskerne bag et nyt studie ifølge en pressemeddelelse fra American Geophysical Union.
Isflagens sang kan ikke høres af det blotte menneskeøre, men er blevet gjort lytbar af forskerne, som har speedet optagelsen af vibrationerne op med cirka 1.200 gange.
Forskerne bag studiet var i færd med at overvåge isflagen med 34 seismiske sensorer begravet lige under isflagens overflade, fordi små ændringer i isen kan give havstigninger eller pludselige kollaps uden varsel.
Sensorerne skulle være med til at kortlægge isflagens opførsel, men afslørede i samme ombøring noget sært: Isflagens øverste snelag vibrerede nærmest konstant.
Isflager er dækket af ofte flere meter dybe snelag, for at beskytte den indre is mod temperaturændringer, og når forskerne kiggede nærmere på de seismiske data fra isflagen, kunne de se, at vinden fik det øverste snelag til at buldre.
De kunne også se, at tonehøjden ændrede sig med vejret. Når en storm for eksempel flyttede på det øverste snelag, eller når lufttemperaturen steg eller faldt, ændrede det hastigheden på vibrationernes bevægelse gennem sneen.
Data som disse kan give os et indblik i, hvordan isflager reagerer på ændrede klimaforhold, mener en uafhængig forsker, Douglas MacAyeal, som er professor ved Geophysical Sciences, University of Chicago, USA.
Fordi isflagens trommehvirvel er næsten konstant, giver det nemlig mulighed for at overvåge isen i realtid, og måske også en chance for at forudsige pludselige kollaps af isen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
