Hjælp forskerne: Hvor er marsvinene?

Danmark har en meget lang og stolt hvalforsker-tradition, som går mange hundrede år tilbage. Hvaler er spændende dyr af mange grunde.

De er pattedyr og føder derfor levende unger, de skal holde varmen og finde godt med føde for at opretholde et højt stofskifte. Alt sammen imens de opholder sig hele livet i vand.

Nogle af hvalerne – som marsvinet – findes i vores farvande året rundt. Også om vinteren når vandtemperaturen er nede omkring 0 grader. Derfor er marsvinet af særlig interesse for danske hvalforskere.

Vi mangler basal viden om marsvin

Gennem mere end 20 år er der indsamlet satellitdata om marsvinenes bevægelser og dykkeadfærd (DCE-AU Marsvin).

For nyligt er der også brugt små computere, som monteres med sugekopper på marsvinenes rygge til at lære om deres detaljerede jagtadfærd, og hvordan de reagerer på menneskelige støjkilder såsom skibe og både med motorer (læs mere her).

Ved turisme- og forskningscenteret Fjord&Bælt i Kerteminde har forskere undersøgt trænede marsvins akustiske adfærd og fysiologi i årevis.

Til trods for alt dette mangler hvalforskere stadig basal viden om, hvor marsvinene opholder sig, og hvad de laver til dagligt.

Hvor føder de deres unger? I hvor lang tid bliver ungerne hos deres mor? Er der specielle områder, der bliver brugt til parring og pleje af ungerne?

Også et andet spørgsmål trænger sig på: Er marsvinene sociale?

Man ser tit et eller et par marsvin ude på vandet, men nogle gange ses de i større grupper. Er dette sociale netværk eller familier, som vi ser hos nogle delfiner, som altid hænger sammen?

Eller er det bare tilfældige samlinger af dyr, som samles for at spise eller parre sig ligesom en flok måger?

Til at besvare disse spørgsmål har vi brug for fynboernes - og fra 2020 - resten af Danmarks hjælp.

LÆS OGSÅ: Forskere finder spøjs forhistorisk hval, der havde fire ben og lignede en odder

Hjælp forskerne med at finde marsvin

Vi har derfor designet et Citizen Science-projekt (en type forskning, hvor borgere og forskere hjælper hinanden), hvor vi gennem app’en ’Marine Tracker’ indsamler data fra vinterbadere, sejlere, kajakroere, strandgæster etc. – alle, som opholder sig ved stranden eller på vandet, kan deltage.

Desuden afholder vi en række forenings- og borgermøder, hvor vi udover at udbrede kendskabet til projektet også har en dialog med deltagerne.

Hvem er de? Hvorfor har de lyst til at deltage? Hvad vil de gerne have ud af det? Og hvad kunne motivere dem til at deltage fremover?

I år fokuserer vi på fynboerne og prøver få dem til at bruge app’en, når de ser et eller flere marsvin. DR P4 Fyn hjælper os, og det har helt klart udbredt kendskabet. Der er marsvin langs hele Fyns kyst, man kan måske ligefrem kalde Fyn for en marsvine-ø.

Men er der nogle specielle områder, som er særligt vigtige for dyrene på forskellige årstider? Hvis ja, hvorfor?

Del din marsvin-observation

App’en ’Marine Tracker’ er blevet udviklet af Martin Slusarczyk Hubel og to andre teknologi-studerende ved Syddansk Universitet.

Med Marine Tracker er det nu muligt med telefon eller tablet at markere, hver gang man ser marsvin. Borgerne kan indrapportere, om de ser enkelte dyr, flokke, eller mor-kalve par.

Materialet samles på en hjemmeside, hvor man kan følge med i marsvinenes forflytninger langs Fyns kyst. Appen blev lanceret i april 2019 og har indtil videre (medio juni) mere end 1.500 brugere.

Data fra ’Marine Tracker’ er vigtigt, fordi det kan bruges til at fortælle, hvilken årstid marsvinene føder flest unger, og om der er områder, som er specielt vigtige for deres beskyttelse i denne følsomme periode.

’Marine Tracker’ kan også fortælle, hvor der er større samlinger marsvin i enkelte områder, for eksempel som vi tit ser i Lillebælt.

LÆS OGSÅ: Kaskelothvalers kalve udvikler imponerende færdigheder i en overraskende ung alder

Sydfyn er marsvin-Mekka

Det har overrasket os, at der bliver indrapporteret relativt mange marsvin fra Sydfyn. Det er et område, som hvalforskere generelt anser for at være af lavere interesse end havet ved Nordfyn, når det gælder marsvin.

Alt i alt kommer fynboernes observationer helt sikkert til at lede til en mere fokuseret forskning omkring marsvin i disse nyopdagede områder.

Derudover bruger vi i projektet ’Marine Tracker’ til at identificere, hvor vi som hvalforskere skal hen for at observere dyr, når vi laver feltarbejde.

Når vi skal kaste os ud i at lave marsvin-observationer, er det dejligt at kunne se på hjemmesidens kort og tage en vurdering af, i hvilket område, hvor der er højst sandsynlighed for at se dyr.

Her kan vi så blandt andet indsamle daglige data med droner om marsvinenes spisevaner, forplantningsadfærd og mor-kalve adfærd.

Nu skal hele Danmark med

I næste fase af projektet vil vi meget gerne arbejde sammen med Aarhus Universitet, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Statens Naturhistoriske Museum i København for at udbrede projektet til hele landet.

I den forbindelse er der indgået et partnerskab med DR Viden. I det ’hel-danske’ projekt vil Citizen Science-aspektet, og hvad der motiverer danskerne til at deltage, være i endnu højere fokus end i pilotprojektet omkring Fyn.

Vi vil samtidig meget gerne i dialog med de myndigheder, der har ansvaret for det danske havmiljø.

Data og resultater, der er skabt i samarbejde med danskerne, har måske også myndighedernes interesse.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du klikke her.

LÆS OGSÅ: Grønlandske marsvin udnytter hele Nordatlanten

LÆS OGSÅ: Dansk hvalforskning: Narhvalens flugtreaktion kan koste den livet