Peter W. Higgs og François Englert fremlagde deres store teori om Higgs-mekanismen i 1964. Sidste år blev den bekræftet ved et storstilet eksperiment i CERN-laboratorierne ved Geneve, Schweitz.
Opdagelsen er baggrunden for, at de to mænd netop nu er blevet offentliggjort som modtagerne af Nobelprisen i fysik 2013.
De foreslog – sammen med nu afdøde Robert Brout – i 1964, at den såkaldte Higgs-mekanisme spiller en vigtig rolle i partikel-fysikkens standardmodel, der beskriver, hvordan hele verden er konstrueret.
»Det er alle tiders. Det er selvfølgelig mange år siden, de fremlagde teorien, og de har ikke lavet så meget andet. Men det er helt bestemt velfortjent. De leverede den sidste brik i standardmodellen,« siger Peter Hansen, professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Standardmodellen virkede – men kunne ikke forklares
Ved hjælp af standardmodellen kan fysikerne beregne, hvordan universet hænger sammen på det niveau, der er endnu mindre end atomer.
Peter W. Higgs og François Englert modtager nu nobelprisen, fordi de løste et grundlæggende problem med standardmodellen.
»Man forlanger to ting af en god teori som standardmodellen:
1. Den skal kunne komme med forudsigelser, der kan afprøves eksperimentelt,
2. og den skal hænge logisk sammen.
Den første betingelse har det vist sig, at standardmodellen lever op til. Men den anden betingelse kan kun opfyldes med en mekanisme som Higgs-mekanismen,« siger Peter Hansen.
I artiklen ’CERN skruer op for energien i jagten på ny fysik’ kan du læse mere om standardmodellen og Higgs-partikel.
Mange fysikere var på sporet af teorien
Dengang teorien om Higgs-mekanismen og Higgs-partikel så dagens lys, var flere fysikere på sporet.
Det betød, at tre mænd faktisk publicerede teorien samtidig. Peter Higgs publicerede for sig og François Englert og Robert Brout publicerede sammen.
»Det var cirka den samme idé, de fremlagde. Men Peter Higgs gik lidt videre. Han forudsagde, at konsekvensen af teorien ville være en særlig partikel, der som den eneste overhovedet ikke roterer om sig selv – det, der senere er blevet kaldt Higgs-partikel,« fortæller Peter Hansen.
I artiklen ’Higgs-partiklen vil udløse stoleleg om Nobelprisen’ kan du læse mere om det drama, der udspandt sig, da teorien om Higgs-mekanismen blev publiceret i 1964.
En hård beslutning
Forvirringen omkring teoriens oprindelse tilbage i 60’erne har ikke gjort arbejdet lettere for nobelpriskomiteen.
\ Fakta
Hele standardmodellen hviler på, at der eksisterer en særlig slags partikel: Higgs-partikel. Den stammer fra et usynligt felt, der udfylder alt rum. Feltet er endda de steder, hvor universet ser tomt ud. Uden feltet ville vi ikke eksistere, fordi alle de partikler vi – og alt andet – består af, får deres masse ved at være i kontakt med feltet.
»Det har været svært for komiteen at beslutte, hvem der skulle modtage prisen. Nu har de så besluttet, at de to overlevende får den,« siger Peter Hansen.
Han fortæller, at andre fysikere har forsøgt at udfylde hullet i standardmodellen med andre teorier end nobelprismodtagerenes. Men de passede ikke så godt, og blev endelig overtrumfet, da CERN sidste år opdagede, at Higgs-partikel faktisk findes.
Nobelprisen har fået sit navn efter den svenske ingeniør Alfred Nobel (1832-1896), der opfandt dynamitten.
Hans efterladte formue udgør grundlaget for den fond, der hvert år uddeler en guldmedalje, et diplom og en stor portion penge til en forfatter. Hvor stor pengeposen er, afhænger af, hvor stort økonomisk afkast, der har været på Nobels efterladte formue i det forgangne år. I år lyder beløbet på 8 millioner svenske kroner, som modtagerne skal dele med hinanden.
Mandag gik Nobelprisen i medicin til opdagelsen af et centralt transportsystem i vores celler. De øvrige priser offentliggøres den kommende uge: onsdag er det kemi, torsdag er det litteratur, fredag offentliggøres Nobels fredspris-vinderen og mandag afsluttes der med Nobelprisen i økonomi.
OPDATERING 9/10 2013:
Et medlem af prisjuryen mener, at Nobelprisen burde være gået til CERN. Diskussioner i juryen var årsagen til, at offentliggørelsen blev udskudt flere gange og først oprandt mere end en time efter planlagt klokkeslæt. Det skriver phys.org.
