Fysiker Bill Murray er en mand fuld af hemmeligheder. Sammen med en håndfuld andre forskere fra det europæriske partikelforskningscenter CERN i Schweitz, er han én af de få forskere, der har adgang til de seneste data i jagten på Higgs-bosonen - den mest eftersøgte partikel i fysik.
Forskerne har ledt og ledt men uden held, og der er nu kun ganske 'steder', hvor Higgs-partiklen kan gemme sig.
Higgs-partiklen er udnævnt til at være den artikel, der giver alt stof masse og er det sidste manglende brik i partikelfysikkens 'Standardmodel' og ville dermed være noget af en appelsin i turbannen for CERN's Large Hadron Collider (LHC), som er verdens mest kraftfulde partikelaccelerator.
Indtil videre har acelleratorens to detektorer, ATLAS og CMS, ikke set nogen overbevisende livstegn fra partiklerne.
At være eller ikke at være - det er spørgsmålet
Ved en konference i Paris den 18. november, har forskere fra ATLAS- og CMS-eksperimenterne præsenteret en fælles analyse, der udelukker en stribe af de potentielt mulige masser af Higgs-partiklen. Fremover kan forskerne udelukke et masseinterval fra 141 til 476 gigaelektronvolt (GeV).
Sammen med tidligere resultater fra 1990 efterlader de nye resultater kun et lille masseinterval på kun 114 til 141 GeV i hvilket Higgs-partiklen kan gemme sig.
Viser det sig, at også dette gemmested er tomt, må forskerne se i øjnene, at Higgs-partiklen var et fantasifoster..
Hør Bill Murray og hans kolleger fortælle om deres jagt i denne video.
