Jorden har været igennem mange istider. I visse perioder var der store islag over vores del af verden, og dele af Norge har været dækket af et kilometertykt skjold af is.
Andre perioder havde et meget varmere klima end i dag, og isen på overfladen trak sig langt tilbage. Men hvor er den ældste kendte is på Jordens overflade nu?
Flere forskergrupper arbejder på at lede efter forhistorisk is. Luftbobler i denne is kan nemlig fortælle noget om, hvilket klima der var på Jorden på lige netop det tidspunkt, hvor boblerne blev spærret inde.
Og der er opdaget rigtig gammel is i Antarktis, fortæller Kikki Kleiven, som er forsker og direktør ved Bjerknes Center for Climate Research ved Universitetet i Bergen.
Tre til fem millioner år gammel
I Antarktis har forskere fundet is, som muligvis er omkring tre til fem millioner år gammel. Denne is er blandt andet beskrevet i en forskningsartikel fra 2022, publiceret i The Cryosphere.
Det er ekstremt gammelt for is, der stadig findes i bunden af den antarktiske iskappe, og som ligger i 'lommer'.
Det antarktiske kontinent er dækket af store ismasser, der strømmer fra de indre dele af iskappen ud til kysten, hvor isen kælver og smelter ud i havet.
Denne rejse kan tage meget lang tid.
I Antarktis har forskerne boret lange iskerner, som går helt tilbage til for omkring 800.000 år siden.
Kikki Kleiven fortæller, at der er planer om at bore iskerner, der kan strække sig så langt som halvanden million år tilbage i tiden.
Det kræver meget kompliceret og dyrt udstyr samt operationer dybt inde i isen i Antarktis. Borerigge, mennesker og udstyr skal transporteres ind i nogle af verdens mest utilgængelige områder.
Gammel is i blindgyder
Men der er fundet is, der er betydeligt ældre og langt mere tilgængelig. Denne is er langt mindre uniform end boreprøver fra indlandsisen.
»Når isen bevæger sig, bevæger den sig også ind i klippeformationer og dale. Så kan noget af den gamle is blive skåret af.«
Isen er havnet i en blindgyde og sidder fast. Det er blandt andet sket i Ong-dalen i Antarktis.
De øverste lag af ismasserne er forsvundet i løbet af hundredtusinder af år. Is sublimerer, hvilket betyder, at isen omdannes direkte fra is til vanddamp over tid og forsvinder fra jorden.
Beskytter den gamle is
Alt det skidt og alle de sten, der ligger i de øverste lag, er blevet efterladt, efter at isen forsvandt. Her har det dannet et beskyttende lag over lommer af rigtig gammel is.
»Udfordringen er, at den ikke ligger pænt og lagdelt som i iskernerne. Den ligger vendt på hovedet eller splittet i mindre stykker. Så det er noget af et puslespil, der skal samles,« siger Kikki Kleiven.
Forskerne kan datere isen ved hjælp af radioaktive grundstoffer, der ligger i isen og med tiden bliver til andre grundstoffer. Så kan man regne baglæns og få et slag på tasken for, hvornår isotoperne blev spærret inde i isen.
Isen kan også dateres ved hjælp af stoffer, der opbygges over mange hundredtusinder af år som følge af kosmisk stråling.
Forskerne bag studiet om isen i Ong-dalen har opstillet computermodeller, der anslår, hvordan ophobningen af stoffer ser ud efter millioner af år. De kan bruges som reference til at vurdere, hvor længe isen har ligget under klipperne.
Dækket af is i mere end 30 millioner år
Antarktis har været dækket af is i mere end 30 millioner år, fortæller Kikki Kleiven.
Det er nok ikke sandsynligt, at der bliver fundet så gammel is, blandt andet på grund af isens bevægelser og holdbarhed. Men hvilke hemmeligheder kan is, der er flere millioner år gammel, røbe?
Kikki Kleiven fortæller, at det kan give fingerpeg om, hvad der ligger bag den naturlige klimavariation på Jorden.
»Hvad skal der for eksempel til for at tippe verden over i en ny istid?«
Et fingerpeg kan være, hvor meget CO2 der var i atmosfæren på forskellige tidspunkter.
En drivhusverden
Kikki Kleiven peger på en isprøve, der er omkring 2,7 millioner år gammel, og som indeholder gamle luftbobler, der viser, at CO2-indholdet i atmosfæren var omkring 300 ppm (parts per million). Nu er den omkring 424 ppm.
»Hvis du finder fem millioner år gammel is, så finder du en drivhusverden. Dengang var det to-tre grader varmere, end det er i dag.«
Spørgsmålet er, hvornår der i disse geologiske perioder har været et højt eller lavt niveau af CO2 i atmosfæren.
Det kan kobles til, hvad der sker med andre vigtige elementer i klimasystemet på kloden, og dermed give større viden om, hvordan klimaet påvirkes.
Det kan for eksempel være vulkanisme, pladetektonik og havstrømme, der påvirker de store linjer i, hvordan klimaet på Jorden udvikler sig, slutter Kikki Kleiven
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
