Et ganske lille dyr er opsigtsvækkende stærkt. Det har aggressive jagtteknikker og kan slå sig direkte igennem et byttedyrs skal.
Odontodactylus scyllarus hører til en gruppe dyr, som på dansk kaldes ’knælerejer’ eller ’søknælere’. På engelsk har arten, takket være de strålende farver, fået at navn, som kan oversættes med ’påfuglereje’.
Men det er ikke bare farverne, som gør indtryk. Krebsdyret er også en dygtig fighter, som slår hårdere end Mike Tyson, så det er bedst at holde fingrene væk.
Det seje dyr kan slå sig igennem skallen på byttedyr, når den er på jagt. Det er også blevet rapporteret, at den kan slå sig tværs igennem akvarieglas, skriver forskning.no.
Dyret har klør, som er omdannet til hammerlignende slagvåben. Disse er ’bygget’ til at kunne tåle ekstremt hårde belastninger uden at flække.
Krebsdyrs kløer har tredelt materialestruktur
En gruppe forskere fra USA og Singapore har nu undersøgt den kemiske sammensætning og den interne mikrostruktur, som gør dette muligt.
Forskerne viser, at O. scyllarus har udviklet en enestående modstandsdygtig lagdelt struktur i kløerne, hvor det ydre lag består af knaldhårdt hydroksylapatit, som også findes i vores egen tandemalje.
Under dette lag er der to andre lag, som er mere fleksible og lavet på en sådan måde i forhold til overfladelaget, at de stopper flækkedannelse, rapporteres det i tidsskriftet Science.
De hammerlignende klør skiftes ud med jævne mellemrum, når dyret skifter skal. Men mellem hvert skalskifte, klarer kløerne de enorme påvirkninger på formidabel vis.
Krebsdyr er fantastisk specialiserede dyr
Den seje gut er en type krebsdyr. Dette er en gruppe af dyr, der også omfatter rejer, krebs og hummer.
O. scyllarus findes i varme farvande fra Stillehavet til Østafrika og kan blive op til 18 centimeter. Den spiser helst muslinger, snegle og andre krebsdyr.
»Disse dyr er fantastisk specialiserede,« siger forsker Gro van der Meeren ved Havforskningsinstituttet til forskning.no.
Hun henviser til et tidligere studie som viste, at slagene kommer med så stor kraft, at det skaber vakuum. Resultatet er, at byttet bliver slået bevidstløs af trykbølgen. Kraften siges at være lige så kraftig, som en pistolkugles acceleration.
Derefter slår den skallen ind på byttet og kan forsyne sig med kød.
»Dette er spektakulære dyr,« konstaterer Gro van der Meeren.
Selve kraften i slaget kommer fra en slags elastikeffekt.
Gro van der Meeren tilføjer, at dette kun er ét eksempel på de mange varierede tilpasninger, man finder hos mange typer krebsdyr. Det er ikke uden grund, at folk som forsker i krebsdyr, bliver helt fanget, slår hun fast.
Forskerne kan lære af naturen
Materialeforskere har fortsat meget at lære af naturen, ikke mindst når det gælder strukturer på mikroskopisk nanoniveau.
Viden fra studier som dette kan ifølge forskning.no bruges af forskere til at udvikle nye supermaterialer til skudsikre veste eller andre genstande, som skal kunne modstå gentagne hårde slag.
Forskerne lægger særlig vægt på, at kombinationen af hårde og mere fleksible lag i forskellige materialer hos O. scyllarus gør, at overfladen ikke flækker.
De kan også se muligheden for at lave stærke hybridmaterialer af syntetisk og organisk materiale.
