Havets græsplæner fjerner farlige bakterier

Det renser dit vand, optager CO₂ og agerer dagpleje for fiskeyngel: Havgræsset. En lille plante med en stor effekt, og som vi alle skylder meget.

Nu viser det sig endda, at havets bølgende græsplæner gør os endnu flere tjenester.

De fjerner nemlig skadelige bakterier fra havvandet, som især i troperne gør mange mennesker, dyr og planter syge - herunder også de hårdt pressede koraller. Derfor er der op til 3 gange færre bakterier, eller patogener, i vandet i områder, hvor der også gror havgræs.

Det er konklusionen på et studie, som blev fremlagt torsdag på den årlige videnskabskonference AAAS i Boston og efterfølgende udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.

Danske Ole Pedersen, der er lektor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet, er dog mildest talt ikke imponeret over studiet, som han mener er »lidt tyndt«.

»At havgræsset har indflydelse på det målte antal bakterier i vandet er sikkert korrekt, men der er ingen forklaring i selve studiet på, hvorfor det er sådan. Det er vi nødt til at vide, før vi kan benytte os af det,« siger han efter at have læst studiet.

Forskere: »Vigtigere at gøre opmærksom på havgræs«

Det vigtigste i studiet er dog at gøre opmærksom på de positive effekter ved at have sunde havgræsarealer, fortæller forskergruppen til Videnskab.dk på konferencen i Boston.

»Vi håber, det sender et klart budskab til verden, at søgræs har store fordele, og at vi på den måde kan stimulere beskyttelsen af de her områder,« siger medforfatter og ph.d. Jeroen van de Water.

Desuden dør der hvert år 1,5 millioner mennesker på verdensplan på grund af bakteriefremkaldte sygdomme, som spredes via vandet, og mindst lige så mange kommer på hospitalet, fortæller forskeren.

Det håber forskerne, at den nye viden om havgræssets betydning kan hjælpe med at dæmme op for ved at fremme havgræssets udbredelse i de ramte områder.

Forskerne endte endda selv med at få de vandbårne bakterier at føle, da de lavede studiet på små øer i Indonesien, fotæller seniorforfatter og professor Drew Harvell fra det amerikanske Cornell University under oplægget:

»Vi blev alle sammen syge, da vi lavede arbejdet derovre. Især med dysenteri, som det tog en måned at komme af med. En kollega fik endda tyfus og måtte flyves hjem.«

Studier fortsatte på trods af tyfusfare

Hvor mange nok ville føle sig en smule afskrækkede af sådan et forløb, tjente det blot til at motivere forskergruppen yderligere.

»Vi tænkte, at hvis vi kunne vise, at havgræsserne virkede mod de her bakterieudbrud, kunne det gøre, at vi kunne beskytte de her økosystemer bedre,« fortæller Drew Harvell.

Derfor besluttede de sig for at se nærmere på, om der var en sammenhæng mellem havgræsarealer og bakterieforekomst, fortæller førsteforfatter på studiet, ph.d. Joleah Lamb, også fra Cornell University.

»Det viste sig, at ingen havde efterprøvet effekten i naturlige omgivelser før. Så vi så på 11 forskellige øer - nogle med søgræs, andre uden. Her fandt vi tre gange færre bakterier i søgræsområderne i forhold til områderne uden,« fortæller Joleah Lamb.

Derefter målte de niveauet af sygdomme hos korallerne i nærheden, og det viste sig, at der var op til 50 procent færre sygdomme hos korallerne tæt på havgræs, end hos dem langt fra.

Dansk forsker savner »større indsigt«

Ifølge Ole Pedersen burde forskerne i stedet for kun at måle bakterieindhold i sammenhæng med tilstedeværelse af havgræs også have målt effekten af eksempelvis muslinger.

Muslingerne gror nemlig sammen med havgræsset, hvor de filtrerer bakterier fra vandet, og derfor kunne det være dem, der var skyld i sammenhængen, fortæller han.

»Derudover kunne man forestille sig, at selve havgræssets tilstedeværelse med blade, der stikker op i vandsøjlen, kan mindske bevægelsen i vandet, som får bakterierne og de partikler, de sidder på, til at synke ned på havbunden,« siger han.

»De ting ville tage en økolog eller økofysiolog en måneds tid at undersøge, og derfor er jeg skuffet over, at forskerne ikke har forsøgt at få større økologisk indsigt i sammenhængen,« siger Ole Pedersen.

\ Læs mere

Blåmuslinger er naturens nyttige filterpumpe

Havgræsset selv er muligvis bakteriehæmmende

På konferencen i Boston forklarede forskerne bag studiet dog overfor Videnskab.dk, at de mistænkte havgræsset selv for at producere et kemisk stof, der hæmmer bakterier, selvom de altså ikke havde undersøgt det.

»Mit hovedgæt er, at havgræsset måske aktivt producerer noget, der går ind og hæmmer patogenerne. Det er der også andet data, der antyder,« siger Jeroen van de Water.

Han og kollegerne anerkender dog også, at muslingerne kan spille en stor rolle. Lige med dette studie er et af de vigtigste aspekter dog selve det faktum, at havgræsserne gør os en tjeneste, fastholder forskerne.

\ Læs mere

Pas på havbundens regnskov

Studie er godt nyt for havgræs og koraller

Det aspekt er både Ole Pedersen og hans danske kollega fra Roskilde Universitet, lektor i ferskvandsbiologi Søren Laurentius, også enige i.

De mener, at studiet overordnet er gode nyheder for havgræsset. Og korallere for den sags skyld.

»Det bør have den effekt, at folk generelt bliver bedre til at huske, at beskyttelse af koraller også omfatter beskyttelse af havgræssystemer. Hvis man vil beskytte korallerne - og det vil man - så må man også se på den positive effekt, de to økosystemer har på hinanden,« siger Søren Laurentius.

Ifølge ham vidste forskerne godt, at der var et positiv samspil mellem de to arter. Men at havgræsset ligefrem kan mindske forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier i korallerne, det er nyt under Solen.

»Det er nyt og spændende, at samspillet også gælder patogene organismer,« siger Søren Laurentius.

»Korallerne er løbet med opmærksomheden«

Generelt kæmper havgræsset ellers en ulige kamp med korallerne, når det kommer til opmærksomhed i medierne, fastslår Søren Laurentius. Selvom havgræsset er i lige så store problemer som korallerne.

»Korallerne er løbet med opmærksomheden, for de er jo smukke og folk rejser verden rundt for at dykke ved dem, så når de er truede, vil folk gerne gøre noget ved det. Men i virkeligheden er verdens havgræsøkosystemer under mindst lige så voldsomt pres,« siger han.

Siden 1900 er mindst 58 procent af verdens havgræsarealer forsvundet, og i Danmark er det endda endnu værre, fortæller forskeren. Her har vi ifølge Søren Laurentius mistet op mod 90 procent af havgræsarealerne mellem 1960 og 1990 på grund af især forurening og bebyggelse i de kystnære områder.

Derfor må man udnytte enhver lejlighed til at gøre opmærksom på havgræssernes mange gavnlige egenskaber. Så at blive koblet til korallerne er uden tvivl positivt, mener han.

Bakteriefjerning ikke relevant i Danmark

Det er dog vigtigt at slå fast, at det ikke har den store betydning her i Danmark, at havgræs kan fjerne bakterier i vandet, pointerer Søren Laurentius. »Det har vi jo heldigvis renseanlæggene til«, siger han.

»Studiet er lavet på nogle øer i Indonesien, hvor der ikke er kloaksystemer, og der derfor løber masser af kloakvand med de her patogener direkte ud i havet. Sådan er det jo ikke her, men globalt set kan det være vigtigt, fordi mange steder stadig har den praksis.«