Midt inde i svenske skove kommer bjørneforskere til et åsted for et dramatisk opgør. Døde bjørneunger og tegn på en hård slåskamp viser, at en hanbjørn har angrebet en hunbjørn med unger.
»Det er ikke det smukkeste, man kan se. Nogle af de studerende og andre interesserede, som er frivillige deltagere i forskningsarbejdet, synes, at det er et trist syn. Samtidig er vi glade for at få data ind,« siger biologen Sam Steyaert til forskning.no.
Han har lavet sin doktorgrad med en afhandling om det, forskerne kalder infanticid, eller børnedrab, hos brunbjørne. Projektet var et samarbejde mellem Institute of Wildlife Biology and Game Management ved University of Natural Resources and Life Sciences i Wien i Østrig, Universitetet for Miljø og Biovidenskab i Norge og Høgskolen i Telemark.
Studiet indgår i Det Skandinaviske Bjørneprojekt, hvor forskere fra en række lande deltager.
Indsamler spor som kriminalteknikere
Ude i skoven finder forskerne kadavere af bjørneunger. Nogle gange kan de være delvist spist. Der kan være tydelige tegn på, at hunbjørnen har forsvaret ungerne kraftigt.
»Vi kan se, at træer har været ødelagt, og vi har fundet kradsemærker på stammen. Det er meget almindeligt at finde pelstotter,« siger Sam Steyart.
Forskerne indsamler alle spor, som findes på stedet, næsten på samme måde som kriminalteknikere i TV-serier som C.S.I.
Når der er biologiske spor, bruges der DNA-analyser til at fastslå identiteten på bjørnene.
Hanbjørnenes aggression er omdiskuteret
Nogle gange slipper hunbjørnen væk med ungerne. I andre tilfælde bliver hele eller dele af kuldet dræbt. I to tilfælde har forskerne observeret, at også hunbjørne, der er mindre end hanbjørnen, og derfor kan være underlegen i en slåskamp, er blevet dræbt.
Forskerne finder åstederne takket være, at mange af bjørnene i de svenske områder Gävleborg og Dalarne følges med GPS-sendere. Bjørnene har senderne fæstet på et halsbånd.
De radiomærkede bjørnes bevægelser kan følges i detaljer.
Når en hunbjørn med unger har opført sig på en ualmindelige måde, eller en hanbjørn og en hunbjørn med unger har været på samme position, kan det være en indikation på, at noget dramatisk er sket. Ved hjælp af hunde spores åstedet op.
Årsagen til hanbjørnenes aggression er omdiskuteret. Forskere i Det Skandinaviske Bjørneprojekt mener, at hanbjørnen gør dette for at kunne parre sig med hunbjørnen.
Der leveres til stadighed nye delstudier, der uddyber den eksisterende viden og giver et mere helt billede.
Dræber ungerne for at komme i kanen med morbjørn
Hunnerne får unger i januar eller februar. Derefter følger ungerne deres mor i et til to år. Hunnen parrer sig ikke, så længe den ammer.
Den kan imidlertid blive brunstig igen i løbet af kun nogle få dage, hvis ungerne forsvinder. Ved at tage livet af ungerne, fjerner hanbjørnen dermed en hindring for at gøre hunnen drægtig.
Angreb på hunner med ungekuld er ikke usædvanligt i bjørneområderne i Gävleborg og Dalarna. Over en periode på tre år er der registreret 13 tilfælde af, at en hanbjørn har angrebet hunner med unger, og at hele eller dele af ungekuldet er blevet dræbt.
»Næsten halvdelen af alle hunbjørnene, som er GPS-mærkede, har været udsat for sådanne angreb eller forsøg på angreb i løbet af den tid, de har været fulgt,« siger Sam Steyaert.
Der er meget, man ikke ved om fænomenet. Sam Steyaert understreger, at det, på trods af moderne teknologi, er et svært felt at forske i. Af og til svigter teknologien. Halsbåndet med GPS-senderen kan for eksempel falde af.
Bjørnene bevæger sig over store områder og ofte i vanskeligt terræn.
Områder uden hanbjørne giver mindre mad
For hunnerne har tab af ungekuldet store omkostninger. Den har investeret mange ressourcer i ungerne og forsvarer dem derfor ihærdigt.
En strategi, som hunnerne kan bruge for at undgå angreb, er at trække sig væk fra områder med hanbjørne. Et tidligere studie fra bjørneprojektet viser med GPS-data, at hunner med unger bruger andre dele af terrænet end hanbjørne og enlige hunner under den kritiske parringssæson.
Om efteråret, når brunsttiden er slut, bruger alle bjørnene de samme områder igen.
Et nyt studie, som Sam Steyaert og hans kolleger nu har publiceret i tidsskriftet Biology Letters, tyder på, at hunnernes strategi med at bruge andre områder i brunstperioden, har en omkostning. Disse områder giver mindre mad.
Får mindre mad, når de er udsatte
På denne tid af året spiser bjørnen meget græs og urter. Bjørneafføring fra hanner, hunner med unger og hunner uden unger blev sammenlignet. Der var et lavere indhold af protein og mere indhold af fibre i afføringen hos hunner med unger sammenlignet med hanner og enlige hunner, hvilket tyder på dårligere madkvalitet.
Da parringssæsonen var slut et stykke ind i sommeren, og ungerne dermed ude af fare for aggressive hanner, steg proteinindholdet i afføringen fra hunnerne med unger.
Dette tolker forskerne som, at de opsøger område med dårlig adgang til næring i de dele af året, hvor de er ekstra udsatte og så kompenserer ved at spise bedre ud på efteråret.
Studiet er baseret på observationer fra kun én sæson og et begrænset antal dyr.
Trækker sig væk til dårligere områder
Samme type af effekter er imidlertid registreret i forholdet mellem rovdyr og byttedyr. Når byttedyr ved, at der er fare for rovdyr i et område, trækker de væk til områder med mindre ideel adgang til mad for at beskytte sig.
Det er også observeret, at hunner med unger går tættere på huse og hytter ud på foråret og om sommeren.
»Vi tror, at de bruger disse områder som et skjold,« siger Sam Steyaert.
Bjørnene gemmer sig godt i terrænet. I flere tilfælde har forskerne observeret bjørne med unger mindre end 1.200 meter fra bebyggelse, uden at folk i området har opdaget dem.
Genkender egne unger på lugten
I Norge er der mange færre bjørne end i Sverige – cirka 160 i Norge mod mere end 3.000 i Sverige. Tætheden af bjørne i skoven er meget højere i Sverige end i Norge.
Det er alligevel samme bestand, og man antager, at bjørnene opfører sig ens på begge sider af landegrænserne.
Der er meget, forskerne ikke ved med sikkerhed, når det handler om hanbjørnenes drab på bjørneunger. Det ser ud til, at den ikke dræber unger, som den selv er far til. Hvordan hanbjørnen kan skelne mellem egne og andres unger er blandt de ubesvarede spørgsmål.
Fremmede hanner, som kommer til at nyt område, er næppe faren til de unger, der kommer forbi, og det er ofte disse, som er mest aggressive. Det kan også være, at hannen kan genkende egne unger ved hjælp af lugtesansen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
I den mest kritiske periode fra midten af maj til midten af juli, trækker hunbjørne med unger ofte til områder, hvor de er mindre udsat for at møde hanbjørne, viser nyt studie. (Foto: Ilpo Kojala)
Hunbjørn med unger. Den største trussel mod bjørneungerne det første leveår er faren for, at de bliver angrebet og dræbt af hanbjørne. (Foto: Ilpo Kojala)
Kranie fra en bjørneunge fundet på et sted, hvor en hanbjørn har angrebet en hunbjørn med unger. (Foto: Sam Steyaert)
CSI-udstyr i skoven. Forskerne samler alle tilgængelige spor på åstedet. (Foto: Sam Steyaert)
Hårtot fra en bjørn fundet på åsted for det, som forskerne kalder infanticid eller børnedrab. (Foto: Sam Steyaert)
Tydeligere bevis kan man næppe finde – ufordøjet klo fra en bjørneunge fundet i afføringen fra en voksen hanbjørn. (Foto: Sam Steyaert)
Forskerne må nogle gange klatre højt i træerne for at finde alle spor efter dramaet. Biolog Andreas Zedrosser fra Høgskolen i Telemark ser mod kameraet. (Foto: Sam Steyaert)
Det kan være et ubehageligt syn at finde rester af bjørneunger dræbt af hanbjørne. Disse angreb er en vigtig dødsårsag for bjørneunger. (Foto: Sam Steyaert)
Brunbjørn er ikke de eneste dyr, hvor voksne hanner dræber unger. Det sker også hos andre bjørnearter og en række andre pattedyr. (Foto: Ilpo Kojala)
For 150 år siden levede der 4-5000 bjørne i Norden, 3000 af disse i Norge. I dag er det Sverige, der har flest bjørne. (Foto: Ilpo Kojala)
Stortinget i Norge har sat som mål, at der skal fødes 13 kuld unger i Norge om året. Målet er endnu ikke nået. I 2012 er det beregnet, at der blev født seks kuld. De fleste norske bjørne holder til i grænserområder mod Sverige, Finland og Rusland. (Foto: Ilpo Kojala)
