En haj af hunkøn har udviklet evnen til at få afkom alene. Det skriver newscientist.com.
Zebrahajen Leonie mødte sin første partner i et akvarium i Townsville i Australien i 1999. De fik over tyve unger sammen, før hannen blev flyttet til en anden tank i 2012.
Siden da har Leonie ikke haft nogen kontakt med det modsatte køn, og derfor var det til stor forundring for forskerne, da hun tidligt i 2016 alligevel fik unger.
Én mulighed var, at hun kunne have opbevaret sæd fra sin eksmand, som hun brugte til at befrugte sine æg.
Men DNA-tests viste, at ungerne kun havde DNA fra deres mor, hvilket tydede på en aseksuel reproduktion - altså, at hun fik unger uden at parre sig.
LÆS OGSÅ: Forhistorisk fisk var 'den første, der dyrkede sex'
Nogle hvirveldyr har evnen til at få afkom uden at parre sig, selvom de normalt får unger med en partner. Det er for eksempel hajer, kalkuner, slanger, rokker og komodovaraner.
Men de fleste af sådanne tilfælde findes hos hunner, der aldrig har haft en mandlig partner.
»Hos arter, der er i stand til at udføre begge reproduktive metoder, er der en del observationer af skift fra aseksuel reproduktion til seksuel reproduktion, men det er meget mere sjældent at se skift i den anden retning,« siger Russel Bonduriansky fra University of New South Wales i Sydney, til newscientist.com.
LÆS OGSÅ: Har vi brug for både mænd og kvinder?
Faktisk er de eneste to observationer af aseksuel reproduktion, hvor hunnen har haft tidligere partnere, set hos en ørnerokke og en kongeboa. Begge tilfælde i fangenskab.
Det er altså første gang, man ser en hunhaj med en seksuel fortid, få unger med sig selv.
I hajer fungerer aseksuel reproduktion ved, at hunnens æg befrugtes af en celle i nærheden. Denne celle indeholder også moderens genetiske materiale, og det giver en ekstrem form for indavl, fortæller Christine Dudgeon, der forsker ved University of Queensland, og som er hovedforfatter på studiet, til newscientist.com.
»Det er ikke en strategi, der kan bruges til at overleve i mange generationer, for den reducerer den genetiske diversitet og tilpasningsevne,« siger hun til newscientist.com.
Forskerne mener dog, at det kan være en metode til at overleve, når der er langt mellem hannerne.
Opdagelsen er netop udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.
ams
