Fysiker og ph.d Tina Hecksher modtog i går KIF-prisen, som er en årlig talentpris, der bliver udgivet af foreningen ”Netværk for Kvinder i Fysik”.
Prisen blev tildelt på baggrund af forskningsresultater, der er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift ” Journal of Chemical Physics”, se linket nederst på siden.
Tina Hecksher som er forsker på Roskilde Universitetscenter (RUC), beskæftiger sig med glasmaterialer og hvordan glassers egenskaber ændrer sig over tid.
Glas kan betragtes som en sejtflydende væske, der tilnærmelsesvist er stivnet, men dog stadig kan flyde meget, meget lidt.
Den gængse opfattelse har været, at hvis man køler glasmaterialer tilstrækkeligt ned, så har alle de forskellige glasser hver især en bestemt temperatur, hvor glasset ikke længere kan bevæge sig.
\ Fakta
HVAD ER EN GLAS? Væsker som alkohol og glycerin - simple organiske væsker - bliver ekstremt seje, når de bliver kølet meget ned. Til sidst størkner de og bliver til 'en glas' - en fast struktur. Molekylerne i glas sidder dog uordnet til forskel fra molekyler i krystaller. Princippet er det samme, som man kender fra almindeligt glas, men arbejdet foregår ved temperaturer på under 100 minusgrader (Celsius). Selv vand kan laves til glas - selvom det er svært og skal gøres ved fortætning i dampfasen.
Tina Hecksher og hendes kolleger har fundet ud af, at molekylerne inde i den seje væske altid kan bevæge sig en lillebitte smule, så væsken reelt stadig flyder, uanset hvor kold den bliver.
Det sker så langsomt, at øjet ikke har en chance for at opfatte det.
Selv hvis man hjælper væsken på vej, ville det tage mindst 100 år at hælde den ud af kolben. Men bevæge sig, det kan den.
Hendes arbejde i grundforskningscenteret ”Glas og Tid” ved Roskilde Universitet er tidligere blevet omtalt på Videnskab.dk i artiklen Overraskelsesangreb ramte forsiden, som du kan læse her.
