Hør heliumkaldene et stykke inde i denne meget amerikanske video fra Newsy.
Du behøver ikke at gå i operaen for at nyde en soprans klokkeklare røst – du kan faktisk få samme oplevelse ved at opsøge gibbonaberne i zoologisk have. Et nyt studie af gibbonaber viser nemlig højst overraskende, at aberne kalder på hinanden på samme måde, som sopraner drager folk til sig med deres sange.
Gibbonaber har længe været kendt for deres smukke kald, som er usædvanligt melodiske i forhold til andre dyrearters skrig og grynt. Melodierne betagede den japanske zoolog Takeshi Nishimura fra Kyoto University så meget, at han og hans kolleger besluttede sig for at studere dem nærmere.
Studiets mission var at teste den gængse forestilling om, at dyrelyde er bestemt af mundhulens form, som kræet i modsætning til mennesker er ude af stand til at ændre. Mundhulen kommer derfor alene til at bestemme den fremkaldte lyds præcise frekvens.
Læs også: Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
Keep it simple
Forskerne testede hypotesen ved at optage en gibbon, der først sang i almindelig luft og herefter heliumberiget luft.
Nishimura's eksperiment afslørede, at en gibbonabes kald påvirkes af helium på præcis samme måde, som menneskers stemme.
Mens gibbonaben åndede helium, forblev den fundamentale frekvens af dyrets kald nemlig uændret, hvilket tyder på, at det blev skabt helt uafhængigt af mundhulen. Lyden ændrede sig alene, fordi lydbølger har en højere frekvens i helium end i almindelig luft.
Gibbons 'skingre kald er ganske simple i forhold til et menneskets tale, der er sammensat af mange forskellige lydfrekvenser med det formål at frembringe konsonanter og vokaler.
Gibbonsange har derimod meget til fælles med opera, hvis toner er meget enstrengede og rene. Gibboner og menneskelige sopraner ofrer stemmens naturlige detaljeringsgrad for at opnå en klar og gennemskærende tone, der kan nå vidt omkring.
