Christian Knudsen kan dele sin forskning op i en low-tech og en high-tech del. Det hårde, lavteknologiske arbejde i felten foregår i den kommende tid langs Nordøstgrønlands kyst. Det vil han berette om i en blog på videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk, hvor man både kan få indblik I arbejdet og stille spørgsmål til forskeren undervejs.
Feltarbejdet indgår som led i en stort projekt, der skal gøre os klogere på både klimaet og energisituationen. Christian Knudsen, der er afdelingsleder ved GEUS, de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland skal have indsamlet materiale, der - groft sagt - kan bruges til at kortlægge sandets genetiske kode.
Med gummibåd, hammer og lup
Sandsten består af enkelte korn, der hver har en hukommelse og altså kan bringes til at afsløre, hvor de har været, og hvad de har været udsat for. Christian Knudsen skal indsamle sandstensprøver, 100-200 à to kilo, for at have materiale til brug for sine højteknologiske analyser.
Udredningen af, hvor sandet kommer fra, skal bruges til at rekonstruere sandets vandringsveje og dannelse af potentielle reservoirer for olie.
»Mit high-tech arbejde går i gang, når jeg kommer hjem. Så skal prøverne analyseres meget nøjagtigt med avanceret udstyr. Men på feltarbejdet er mit væsentligste værktøj to gummibåde med påhængsmotor, en hammer og en lup, samt et kompas og en GPS,« fortæller Christian Knudsen.
På togt med gammelt ishavsskib
Han påmønstrede ishavsskibet Activ i sidste uge i Scoresbysund.
Tre felthold af geologer skal afsted for at indsamle sandsten fra Nordøstgrønland. To er helikopterbårne, og et - Christian Knudsens - er skibsbaseret. Han er med på det gamle ishavsskib Activ, der følger i sporet på polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsens Danmarksekspedition I 1906-1908.
Med er også geologerne Naja Mikkelsen og Tove Nielsen, der henholdsvis tager havbundsprøver og ved hjælp af seismisk udstyr foretager akustiske undersøgelser af havbunden i de store fjordsystemer.
