Antarktis er en vital del af Jordens system; den indeholder 90 procent af jordens is, herunder 70 procent af jordens ferskvand. Det er i sig selv nok vand til, at vandstanden i havet kan stige med 63 meter, hvis al isen skulle smelte.
En af de store opdagelser på Antarktis i forrige århundrede har været hullet i ozonlaget, som befinder sig over kontinentet. Den seneste tid er ozonlaget imidlertid begyndt at gendanne sig selv, hvilket man sædvanligvis ville kalde et godt tegn. Men nu viser ny forskning, at et genoprettet ozonlag kan resultere i et varmere klima på jorden.
Aftagende skydannelse
Det er forskere fra University of Leeds, som er kommet frem til de nye resultater. De har ved hjælp af modellering fundet ud af, at hvis ozonlaget gendannes, vil de kraftige vinde, som befinder sig under ozonhullet i det Sydlige Ocean, aftage. Gør de det, vil der ikke formes så mange skyer i løbet af sommerhalvåret, som der gør nu.
Dermed vil mere sollys få lov til at strømme ind i jordens atmosfære, og det vil resultere i et varmere klima på den sydlige halvkugle. Forskernes resultater er publiceret i tidsskriften Geophysical Research Letters.
Lige under ozonhullet over Antarktis blæser der kraftige vinde, som om sommeren er blevet forstærket gennem de sidste 20-30 år i takt med udviklingen af det antarktiske ozonhul.
Ifølge forskerne hvirvler disse vinde millioner af små saltvandspartikler op i luften. Saltpartiklerne, også kaldet aerosoler, udvikler sig derefter til små kondensationskerner eller dråber, som igen danner grundlag for skyer.
»Skyerne fungerer som spejl mod solens stråler og har på den måde reflekteret solvarmen væk fra jordoverfladen i et sådant omf ang, at en opvarmning fra det stigende CO²-udslip reelt er blevet udlignet i det område om sommeren,« siger Professor Ken Carslaw fra the University of Leeds og en af forfatterne til forskningsresultaterne.
\ Fakta
VIDSTE DU
At aerosoler både kan være naturlige og menneskeskabte og er vigtige komponenter i dannelsen af skyer. De er af forskere kendt for at have stor påvirkning på klimaet, og der forskes meget i, hvordan de kan absorbere og sprede sollyset. Eksempler på naturlige aerosoler er saltpartikler, støv fra sandstorme eller partikler fra vulkanudbrud, mens eksempler på menneskeskabte aerosoler tit kommer fra trafik eller industrielle processer.
Aftager vindene igen som følge af genopretningen af det antarktiske ozonlag, vil skydannelse også aftage, og sollyset vil få lov til at strømme ned på jordoverfladen, hvilket igen vil føre til forøget opvarmning, viser forskningen.
Overraskende resultater
»Effekten er formodentlig rigtig, og det er interessante resultater, som åbner for nye perspektiver,« siger Niels Larsen, der er forskningsleder på DMI.
Han er overrasket over resultatet af forskningen, som viser, hvor stor afkølende effekt en forøgelse af de kraftige vinde og skydannelsen kan have på klimaet over den sydlige halvkugle.
»I det tidsrum, som artiklen omhandler, mellem 1980-2000, er der sket en stigning i drivhusgaskoncentrationerne, som over de undersøgte sydlige breddegrader vil svare til en opvarmende strålingspåvirkning i størrelsesordenen 1 watt per kvadratmeter (W/m²). Til sammenligning udgjorde menneskeskabt CO² pr 2005 en strålingspåvirkning på ca. 1,66 W/m²,« siger Niels Larsen.
Ifølge nye resultater fra Scientific Committee for Antarctic Research kan ozonhullet muligvis allerede have beskyttet det indre antarktiske kontinent, fortæller han.
»Skyerne fungerer som spejl mod solens stråler og har på den måde reflekteret solvarmen væk fra jordoverfladen i et sådant omf ang, at en opvarmning fra det stigende CO²-udslip reelt er blevet udlignet i det område om sommeren,« siger Professor Ken Carslaw fra the University of Leeds og en af forfatterne til forskningsresultaterne. Aftager vindene igen som følge af genopretningen af det antarktiske ozonlag, vil skydannelse også aftage, og sollyset vil få lov til at strømme ned på jordoverfladen, hvilket igen vil føre til forøget opvarmning, viser forskningen. Overraskende resultater »Effekten er formodentlig rigtig, og det er interessante resultater, som åbner for nye perspektiver,« siger Niels Larsen, der er forskningsleder på DMI. Han er overrasket over resultatet af forskningen, som viser, hvor stor afkølende effekt en forøgelse af de kraftige vinde og skydannelsen kan have på klimaet over den sydlige halvkugle. »I det tidsrum, som artiklen omhandler, mellem 1980-2000, er der sket en stigning i drivhusgaskoncentrationerne, som over de undersøgte sydlige breddegrader vil svare til en opvarmende strålingspåvirkning i størrelsesordenen 1 watt per kvadratmeter (W/m²). Til sammenligning udgjorde menneskeskabt CO² pr 2005 en strålingspåvirkning på ca. 1,66 W/m²,« siger Niels Larsen. Ifølge nye resultater fra Scientific Committee for Antarctic Research kan ozonhullet muligvis allerede have beskyttet det indre antarktiske kontinent, fortæller han. »Man har ikke set så stor en temperaturstigning over det indre Antarktis, som man har over resten af verden, og det er måske på grund af ozonhullet. Man må nok forvente, at der i løbet at nogle årtier vil ske en gendannelse af ozonlaget, hvor vinden så vil aftage, og så får man ikke længere en afkøling,« siger Niels Larsen. Kræver opfølgende studier Det er meget svært at sige, hvor store konsekvenser alt dette kan have for jordens klima, og det er også svært at sige, hvornår ozonlaget vil være gendannet. Forskerne fra Leeds mener, at det kan tage 10-20 år, men det tror Niels Larsen ikke rigtig på. »Det er ganske vist usikkert, hvornår ozonlaget vil blive gendannet, men 10 år lyder ikke realistisk,« siger Niels Larsen Forskerne baserer deres teori på modelleringer, men det kunne også være interessant at se på den faktiske skydannelse fra den undersøgte periode og sammenligne dem med modelleringerne, mener Niels Larsen. »Det, der er vigtigt nu, er at følge dette studie op med observationer for at understøtte teorien,« afslutter han. (Illustration: Dorte Vendelbo)
»Man har ikke set så stor en temperaturstigning over det indre Antarktis, som man har over resten af verden, og det er måske på grund af ozonhullet. Man må nok forvente, at der i løbet at nogle årtier vil ske en gendannelse af ozonlaget, hvor vinden så vil aftage, og så får man ikke længere en afkøling,« siger Niels Larsen.
Kræver opfølgende studier
Det er meget svært at sige, hvor store konsekvenser alt dette kan have for jordens klima, og det er også svært at sige, hvornår ozonlaget vil være gendannet. Forskerne fra Leeds mener, at det kan tage 10-20 år, men det tror Niels Larsen ikke rigtig på.
»Det er ganske vist usikkert, hvornår ozonlaget vil blive gendannet, men 10 år lyder ikke realistisk,« siger Niels Larsen
Forskerne baserer deres teori på modelleringer, men det kunne også være interessant at se på den faktiske skydannelse fra den undersøgte periode og sammenligne dem med modelleringerne, mener Niels Larsen.
»Det, der er vigtigt nu, er at følge dette studie op med observationer for at understøtte teorien,« afslutter han.
(Illustration: Dorte Vendelbo)
