Et sted i en lille bugt på Sydfyn bor en verdensmester.
Verdensmesteren hedder Thurøbund, og den har verdensrekorden i at forhindre CO2-udslip i atmosfæren, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
\ Læs mere
Det er, ifølge forskning fra SDU, det undersøiske ålegræs i bugten, der har en overordentlig god evne til at lejre kulstof og dermed holde CO2-udslippet på et minimum.
\ Kort om havgræs
- Vandplante: Havgræs er ikke en tangart. Den har blomster, blade og rødder ligesom planter på land.
- Lavt vand: Havgræs vokser lavt vand. Den kan ikke klare sig på dybere vand end, at 10 procent af solens lys kan nå ned til planterne.
- Udbredelse: I Danmark vokser der ålegræs-enge ud for næsten alle kyster. Der findes cirka 60 forskellige havgræsser i verden.
I Thurøbund lejres der omkring 27.000 gram kulstof per kvadratmeter. Til sammenligning kommer tallet aldrig over 10-11.000 gram kulstof på lige så lidt plads andre steder i verden.
»Forskere har målt mange steder i verden. Senest har jeg selv været med til at måle på ti udvalgte enge i danske og finske dele af Østersøen. Ingen steder kommer tilnærmelsesvis i nærheden af Thurøbund,« siger Marianne Holmer, professor og leder af Biologisk Institut på SDU, i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
Det er nogle helt særlige forhold i Thurøbund, der gør bugten til en kolossal og genial kulstof-bank, forklarer Marianne Holmer:
»Bugten er meget beskyttet og samtidig meget produktiv. Det betyder, at ålegræsset vokser godt, og når ålegræsset dør, forbliver det i ålegræsengen. I denne begravelsesproces bliver plantens kulstof lejret i havbunden,« fortæller hun i pressemeddelelsen.
Studiet om Thurøbund er publiceret i tidsskriftet Biogeosciences.
\ Læs mere
fghs og ibp
