Det første studie, der nogensinde har målt antallet af neuroner i fugles hjerner, viser, at fuglehjerner indeholder betydeligt flere neuroner end pattedyrs og primaters hjerner. Det skriver theguardian.com.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Et godt eksempel er papegøjen. Den har en hjerne på størrelse med en valnød uden skal, mens en abe af arten ’makakabe’ har en hjerne på størrelse med en citron. Alligevel har papegøjen flere neuroner i den forreste del af hjernen, frontallappen, som associeres med intelligens, hukommelse og opmærksomhed.
»I lang tid har det været et mysterium, hvorfor fugle faktisk er ret kloge, når de har så små hjerner. De er i stand til at gøre ting, vi engang troede kun aber og mennesker kunne gøre. Deres hjernestørrelse og kognitive færdigheder hænger ikke sammen,« siger medforfatter af studiet Pavel Němec fra Charles University i Prag til theguardian.com.
Men med det nye studie gør forskerne det altså klart, at svaret skal findes i det meget høje antal neuroner i hjernen. En papegøjehjerne indeholder eksempelvis 3.136 millioner neuroner, hvilket er omkring dobbelt så mange neuroner, som en abehjerne med samme masse indeholder.
Forskerne studerede 28 fuglearter fra zebrafinker til krager og undulater. Alle disse fugles hjerner blev dissekeret, hvorefter de blev blandet i en opløsning, hvor neuronerne kunne farves og tælles.
Papegøjer er blandt de fugle, der har den højeste tæthed af neuroner i den forreste del af hjernen. Dette kan måske forklare, hvorfor papegøjer kan løse problemer, genkende dem selv i et spejl, lægge planer for egne fremtidige behov og endda i nogle tilfælde tale.
Studiet beviser ikke, at der er et direkte link mellem intelligens og antal af neuroner, men forskerne mener, at det høje antal af neuroner i fuglenes hjerne giver dem mere hjerneeffektivitet end pattedyr.
»Flere neuroner per hjernemasse tillader flere forbindelser mellem neuroner og større netværk, og dette muliggør hurtigere og mere effektiv behandling af information,« siger Andreas Nieder, neurobiolog på University of Tübingen i Tyskland, ifølge theguardian.com.
