Hvis du har lyst til at drille dine venner eller bare vil sætte gang i den næste fest, kan du meget vel lade dig inspirere af dette kneb, der er en del af vores tema om videnskabelige bartricks.
For de fleste vil nok tabe både næse og mund, hvis du serverer en tilsyneladende helt almindelig, flydende øl, der bliver stivfrossen i det øjeblik, den sættes på bordet.
Og mens vennerne tygger på den solide overraskelse, vil de spidse ører til den videnskabelige forklaring, som professor Jakob Bohr fra Institut for Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet her hjælper med at levere.
Øllen er underafkølet
Til at begynde med bør det nævnes, at øllen har ligget i fryseren i cirka 2½ time, inden den blev serveret.
I fryseren er øllen blevet kølet ned til en temperatur, der er lavere end dens frysepunkt, og den er blevet taget ud, lige inden den nåede at fryse til is.
Dermed er øllen blevet forvandlet til en såkaldt underafkølet væske, og det er denne finurlige nedkøling, der er humlen i tricket, forklarer Jakob Bohr.
Et enkelt iskrystal gør forskellen
Underafkølede væsker som den iskolde øl holder sig nemlig flydende, så længe der ikke bliver dannet et iskrystal, der kan sætte skub på faseovergangen fra væske til fast stof.
»Normalt forandrer det hele sig til is, når et lille krystalkorn bestående af måske bare 100 vandmolekyler bliver ved med at vokse. Men hvis der slet ikke er noget korn, så kan de første vandmolekyler ikke finde ud af at sætte sig, og så får man ikke isfasen,« siger Jakob Bohr.
Hårdt stød kickstarter isdannelse
»Krystalliseringen sættes typisk i gang på en overflade eller en urenhed. Men hvis du venter tilstrækkelig lang tid, kan det også ske, at de der 100 molekyler finder sammen af sig selv og sætter sig på den rigtige måde,« siger han.
»Det samme sker, når du ryster flasken og får trykket molekylerne sammen. Det ville måske i løbet af en halv time have ændret sig spontant, så du fremskynder sådan set bare processen ved at banke flasken i bordet,« forklarer professoren, der, som efternavnet antyder, er Niels Bohrs barnebarn.
\ Masser af bar-tricks
Du kan finde flere nemme tryllekunster fra vores tema om bar-tricks, hvor vi forklarer videnskaben bag 'magien'.
Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 9. april 2010.
Corona virker bedst
Ligger øllen for længe i fryseren, vil krystalliseringen altså på et tidspunkt gå i gang af sig selv. Fryser man omvendt øllen i for kort tid, vil den ikke nå at blive kold nok til at banke-tricket virker.
2½ til 3 timer ved -18 grader er bedst, og hvis man tager den ud på det helt rigtige tidspunkt, vil hele væsken blive stivfrossen, så man kan vende den på hovedet, uden at øllen løber ud.
Det er oplagt at bruge mexicanske øl som Sol eller Corona, fordi flaskerne er gennemsigtige. Samtidig er disse øl filtrerede, og flaskerne er nye, så de ikke indeholder urenheder, der kan sætte gang i krystalliseringen 'før tid'.
\ Isslag
En underafkølet regndråbe dannes oprindeligt som sne i en frysende kold atmosfære, men falder på sin vej ned fra skyerne igennem et varmt lag luft, hvor snefnugget smelter.
Når dråben forlader det varmere luftlag igen, bliver den kølet ned til en temperatur under 0 grader, men den når ikke at blive til hagl eller sne, før den rammer jorden, hvor dråben straks fryser til is og danner en ekstremt hård og meget glat overflade.
\ Stødkogning
Ligesom man kan snyde faseovergangen fra flydende til fast stof med underafkøling, så kan man også gøre det samme med overophedning og få flydende væske til nærmest at eksplodere.
Det gøres ved at sætte rent vand i et rent glas ind i en mikrobølgeovn, hvor vandet varmes op til over 100 grader, uden det begynder at koge.
Og pas så på! For når man hælder noget ned i glasset eller væsken bliver rystet, eksploderer det skoldhede vand pludselig, hvilket kan forårsage forbrændinger.
