Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskning om de første mennesker i Grønland modtager pris

Annonce:

Bjarne Grønnow har modtaget Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i de første mennesker i Grønland.

De tidligste mennesker i Grønland kom dertil for omkring 4.500 år siden, men forsvandt igen for cirka 2.900 år siden. Det er Saqqaq-kulturen herfra, som Bjarne Grønnow har forsket i.

»Det er et imponerede forskningsarbejde, som vinder Julius Bomholt-prisen 2018. Bjarne Grønnow formår med sin doktordisputats om Saqqaq-menneskers livsverden at skabe en enestående levendegørelse af, hvordan de første mennesker indvandrede til Grønland for mere end 4.500 år siden og skabte sig et liv i de barske og kolde omgivelser. Vi får viden om, hvordan de verdenshistoriske pionerer var et opfindsomt folk, der blandt andet udviklede specialiserede redskaber til at skabe sig tøj, bolig og fange føde,« siger kulturminister, Mette Bock, i en pressemeddelelse fra ministeriet.

På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet dele af forskningen. For eksempel kan du i denne artikel læse om fundet af en flere tusinde år gammel strømpe og Saqqaq-kulturens håndarbejde.

sj