Solen har ikke været oppe længe. Men det har Åse Uttenthal. Hun er professor og forsker i eksotiske virusinfektioner med speciale i svinepest ved DTU Veterinærinstituttet.
Hver morgen er hun med færgen fra Kalvehave på Sydsjælland. For det meste klokken syv. Som regel er der tre-fire biler med færgen foruden passagererne.
Tyve sejlminutter fra Kalvehave ligger Lindholm, hvor Åse Uttenthal arbejder sammen med 78 kolleger. At være så få på én ø er med til at give et godt sammenhold blandt de ansatte. Selv den daglige sejltur har sine fordele.
»Det er næsten en form for teambuilding at skulle sejle sammen hver morgen,« siger Åse Uttenthal.
Meget af arbejdet på øen foregår i virussikrede laboratorier, og af hensyn til sikkerheden skal man klæde om, inden man skal ind de steder.
Inde i laboratoriet har alle ens træsko, bukser og T-shirts på. Nogle af laboratorierne kræver også, man skal have en kittel på. Alt tøjet er hvidt.
»Her kan man ikke se, hvem der har dyrt og billigt tøj,« siger Åse Uttenthal med et smil.
\ Lindholm skal være udrejsecenter
Denne artikel er oprindeligt udgivet 29. november 2009, men er blevet relevant igen i år 2018, fordi regeringen og Dansk Folkeparti for nyligt har besluttet, at Lindholm skal gøres til udrejsecenter for udviste, afviste og kriminelle asylansøgere som et delelement i aftalen om finansloven.
DTU overdrager øen til staten 1. januar 2019.
I 2. halvår 2021 vil overflytning af de første beboere blive påbegyndt, og det forventes, at samtlige beboere vil være overflyttet inden udgangen af 2021.
Kilde: dr.dk
En til ti svinepestmistanker
Inde i svinepestlaboratoriet analyserer laboranter og forskere de indsendte prøver fra muligt syge dyr.
Lindholm modtager årligt mellem en og ti prøver, der skal testes for svinepest.
Disse mistanker behandles under et meget intenst forløb. Resultaterne fra prøverne skal ligge klar, to dage efter de er modtaget. Det skyldes, at dyrebesætninger, der er under mistanke, skal isoleres i perioden, hvor mistanken er til stede. En isolation, som begrænser den pågældende gårdejer.
»Hvis man har en mistanke om svinepest, så kommer der sådan en 'stand still'. Selv ting, der ikke har med svinepest at gøre, skal blive på gården, indtil man er sikker på, at det ikke er svinepest. Det er ikke tilladt at flytte køer, gødning eller kyllinger,« fortæller Åse Uttenthal.
Ny vaccine kan udpege syge dyr
Langt størstedelen af tiden i svinepestlaboratoriet går med forskning, der sikrer optimale metoder til at påvise svinepest.
De indsendte prøver kommer fra både ind- og udland. Ved at analysere materiale fra udlandet for infektioner, der sjældent ses i Danmark, kan forskerne få en bedre forståelse af, hvordan infektionen udvikler sig.
»Det er ikke altid de her højtflyvende, nobelprisvindende ting, vi laver. Det er med basis i noget meget praktisk,« siger Åse Uttenthal.
Lige nu samarbejder DTU Veterinærinstituttet med forskere i hele Europa om at udvikle en ny type vacciner kaldet DIVA (Differentiere Infektion blandt Vaccinerede dyr (Animals)).
Disse gør det muligt at skelne mellem grisenes antistoffer. Når grisene bliver vaccineret mod svinepest, får de nemlig det samme antistof som grise med svinepest. Ved fund af antistoffer kan man nu analysere, om disse skyldes vaccinationen eller sygdommen.
Et andet nyt forskningsemne er påvisning af antistoffer i komælk. Der er antistoffer i mælk på samme måde som i en blodprøve.
Hvis man kan påvise antistoffet, allerede når koen bliver malket af malkerobotten, vil man kunne håndtere et udbrud af f.eks. bovin virus diarre (BVD) meget hurtigere. Der samarbejdes med andre DTU-institutter om at udvikle en mikrochip, der kan gøre dette muligt.
\ Om laboratoriet på Lindholm
Lindholm er en lille ø, der ligger i Stege Bugt nordvest for Møn.
Lindholm blev i 1925 købt af Landbrugsministeriet, og i 2007 blev Veterinærinstituttet en del af DTU, hvor afdelingen på Lindholm med 79 ansatte fik navnet Afdelingen for Virologi. Der arbejdes primært med eksotiske virus-sygdomme.
Tilføjelse 2. december 2018: DTU's bestyrelse besluttede i april 2012 at lukke forskningscentret på Lindholm.
Alsidigt arbejde
Åse Uttenthal står ikke i laboratoriet hele dagen. En stor del af dagen går blandt andet med korrespondance med internationale samarbejdspartnere om videnskabelige publikationer.
Veterinærinstituttet varetager efter sin fusion med DTU også undervisning, så hun er også med til at planlægge undervisningen på ph.d.-kurser.
Derudover holder hun jævnligt foredrag, ligesom hun tager ud og besøger nogle af de internationale samarbejdspartnere, der findes i mange forskellige lande. I marts var hun på besøg i Bhutan for at studere, hvordan de håndterer svinepest der.
Ligesom Åse Uttenthal og hendes kollegaer tager ud og ser, hvordan svinepestforskningen foregår i andre lande, får Lindholm også besøg af udenlandske professorer. I den forbindelse er der mange administrative opgaver, som hun tager sig af.
»Jeg har blandt andet lige skrevet et invitationsbrev til en kinesisk forsker, som gerne vil komme og arbejde på mit laboratorium. I brevet skal vi så argumentere for, at han skal have arbejds- og opholdsvisum.«
Ikke været svinepest i Danmark
I de 75 år, hvor det har været muligt at diagnosticere svinepest, er der aldrig konstateret et tilfælde i Danmark.
Risikoen for at få svinepest til Danmark er forholdsvis begrænset. Men udgifterne ved et udbrud af svinepest i Danmark ville være for store til, at man kan tillade sig at være mindre omhyggelige i forebyggelsen.
»Tabene i forbindelse med en infektion er enorme. Hvis svinepest bliver fundet i danske besætninger, vil det fuldstændig ødelægge den store danske eksport af svineprodukter,« fortæller Åse Uttenthal.
Svinepest smitter typisk gennem kontakt
Svinepest kan smitte på mange måder.
Smittefarerne gennem luften er dog relativt små, da man regner med, at luftsmitten kun rækker op til en halv kilometer.
Svinepesten smitter oftest gennem direkte kontakt med andre svin, gennem foder eller svinekød, der er inficeret, eller ved mekanisk kontakt, f.eks. hvis dyrene har opholdt sig i samme transportmiddel.
Selvom sandsynligheden for svinepest er lille, er den der, og hvis man ikke tager alle forholdsregler, kan det gå galt, siger hun.
Ti millioner grise blev slået ned
»Et skrækeksempel stammer fra Holland, hvor de havde transport af grise fra Holland til Tyskland. De satte grisene af, og det var frostvejr, så de kunne ikke rengøre vognen,« fortæller Åse Uttenthal.
»Bilen kørte tom hjem til Holland, men medbragte så svinepest til en enkelt farm, som nåede at sprede sig til 30 farme, inden de fandt ud af, at noget var galt og fik stillet diagnosen. Det var starten på et forløb, der først kom under kontrol et år senere, hvor det samlede antal grise, der blev destrueret, løb op i ti millioner.«
Svinepest er ikke den eneste sygdom, der kan få så store konsekvenser. En anden er mund- og klovsyge, som Storbritannien og Frankrig i 2001 oplevede et stort udbrud af.
Dengang deltog Åse Uttenthal i en EU-inspektion til Frankrig for at se på, hvordan de havde håndteret udbruddet. Normalt ser Åse Uttenthal som forsker faktuelt og overordnet på sygdommen.
Men et besøg på en fransk farm, hvor 50 malkekøer var blevet aflivet dagen før, mindede hende om, at disse udbrud har store følger for de gårdejere, der bliver ramt.
»Vi sad inde ved den her families køkkenbord. De havde mistet alt, deres stolte livsværk og erhverv. Jeg fik virkelig ondt af dem. Der ser man det hele fra en anden side. Hvor frygtelige økonomiske og personlige konsekvenser det har for de folk, når sygdommen rammer.«
