Et stik fra goplearten Chironex fleckeri – også kaldet havhvepsen – kan have fatale konsekvenser.
Goplearten anses som en af de mest giftige arter på Jorden, men nu har et forskerteam med speciale i smerte fra Universitet i Sidney godt nyt.
Det tyder nemlig på, at de har udviklet en ny modgift mod de dødbringende stik ved hjælp af genteknologien CRISPR - en DNA-saks, der meget præcist og billigt kan klippe i gener fra alle tænkelige organismer (Du kan læse mere om selve teknologien i artiklen 'Sådan fungerer CRISPR').
Det skriver University Of Sydney i en pressemeddelse på baggrund af et studie udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
LÆS OGSÅ: Grusom gople brænder, lammer og æder sit bytte
Modgiften har indtil videre vist sig at virke på menneskeceller uden for kroppen og er samtidig blevet testet på mus med succes. Forskerne håber derfor at udvikle en type medicin, der virker ved at blive smurt på hudoverfladen hos mennesker.
Deres undersøgelser på celler og mus viser, at modgiften kan blokere for giften, hvis den bliver påført på huden 15 minutter efter, man bliver stukket.
»For at forstå, hvordan giften virker, kiggede vi på, hvordan den forårsager smerte. Ved at bruge den nye CRISPR-teknik kunne vi hurtigt identificere, hvordan giften dræber celler i mennesket.«
»Heldigvis var der allerede et stof, som reagerer på den måde, som giften bruger til at dræbe celler, og vi prøvede dette stof som en modgift på mus. Her fandt vi, at det kunne blokere for de skader, giften gør på vævet, samt den smerte, der relaterer sig til et stik fra denne gopleart,« fortæller Greg Neely, der er lektor på Charles Perkins Centre og har været en af de førende forskere på projektet.
LÆS OGSÅ: Dræbergoplen slår sig ned i Danmark
Via screeningsproces af menneskeceller klarlagde forskerne, hvilke menneskelige faktorer som skal til, før giften dræber cellerne.
Blandt andet identificerede de, hvordan et stof, der angriber kolesterol, kan have en afgørende betydning.
Der findes i forvejen modgift, der er tilgængelig på australske hospitaler, men den skal gives via indsprøjtning, skriver det australske medie ABC. Det nye studie åbner for en modgift, der kan smøres på huden, og det giver ny indsigt i, hvordan havhvepsens dødelige gift virker.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
LÆS OGSÅ: Unikt dyrs anus viser sig kun, når det skal skide: Forklarer måske numsehullets oprindelse
LÆS OGSÅ: Spiser brandmænd vandmænd? Og må man kysse dem?
nan
