Forskere: Vi har haft landbrug de helt forkerte steder siden 1800-tallet

I Karlslunde syd for København er der både to folkeskoler, en Superbrugsen og en kirke. Måske ikke så overraskende.

Men vidste du, at byen også er det sted i Danmark, hvor det er bedst at dyrke jorden til afgrøder?

»Karlslunde er et af de steder i Danmark, hvor jorden er allermest egnet til dyrkning af korn og grøntsager. Men 80 procent af byen består af klassiske parcelhuskvarterer,« forklarer Nina Toudal Jessen, der er postdoc på sektionen for biodiversitet på Københavns Universitet (KU).

Og faktisk er det en klar tendens, at vi bor de steder, hvor det egentlig ville være bedst at dyrke jorden. Siden vikingetiden har vi nemlig boet nær kysterne, hvor jorden er mest frugtbar, forklarer Nina Toudal Jessen:

»Allerede tidligt i historien har vi bosat os nær vand, hvor jorden naturligt får god fugt og mange næringsstoffer. Derudover har vi gødet jorden omkring vores landsbyer med ekskrementer fra husdyr som køer og grise. Det har gjort, at jorden er særligt frugtbar dér, hvor mennesker bor og holder dyr,« siger hun.

Men i forlængelse af Første Verdenskrig beslutter politikere i Danmark, at landbrugsarealerne bør udvides for at sikre fremtidens fødevareforsyning.

Man begynder at dræne fjorde og moser for at kunne dyrke mere jord uden at skulle inddrage steder, hvor der er etableret bebyggelse.

En øvelse, der kommer til at få »store negative konsekvenser for biodiversiteten«, forklarer Nina Toudal Jessen.

Sammen med etnolog Signe Brieghel fra Saxo Instituttet på KU viser hun i et nyt studie, hvordan dræning af fjorde til fordel for landbruget er gået ud over livet i fjorde og havmiljøer rundtomkring i Danmark.

Fattigt fiskeliv i fjordene

Forskerne henviser blandt andet til dræningen af Vejle Fjord i perioden 1940 til 1960’erne og inddæmningen af Hjarbæk Fjord i 1966. Begge medførte store ændringer af landskabet og skete på baggrund af et politisk ønske om flere fødevarer til eksport og mere jord til at dyrke dem i.

»I en optagelse af havlivet i Vejle Fjord fra 2023, er det tydeligt, at al livet er fuldstændig væk. Man fandt en enkelt levende fladfisk. Og det skyldes kvælstofudledninger fra landbruget, der fører til flere alger, som bruger al ilten, så fiskene dør,« lyder det fra Nina Toudal Jessen, der tilføjer:

»Når det gælder inddæmningen af Hjarbæk Fjord, ændrede dæmningen vandforholdet i fjorden fra saltvand til ferskvand. Det gjorde, at dyrelivet led voldsomt, og lugtgenerne fra det stillestående vand endte med at gøre det umuligt at bevare dæmningen. Heldigvis. Men det er eksempler på, at vi har vægtet landbrug højere end miljøet. Det gør vi stadig, og det holder ikke.«

Drænet jord er dårlig jord

Det giver egentlig ikke mening at dyrke i drænet jord fra gamle fjordarealer, forklarer Nina Toudal Jessen videre.

»Vandet, som man prøver at fjerne, kommer altid igen med tiden. Så der skal konstant drænes for at undgå, at alle næringsstoffer til afgrøderne siver direkte ned i grundvandet, før de når at blive optaget i planterne,« siger hun.

Et nutidigt eksempel på et drænet vådområde er Åmosen mellem Sorø og Holbæk på Sjælland. Mosen er blevet tørlagt for at blive eng, men så blev det vådt igen og skulle drænes endnu en gang for at kunne bruges til korn.

»Det er altså to gange, man omdanner et vandområde til landbrug, selvom det aldrig har egnet sig til det. Det er ufornuftigt,« siger Nina Toudal Jessen og tilføjer:

»Dræn og dæmninger kan ikke holde for evigt. De kræver konstant vedligehold. Det går ud over vores miljø – også mere end hvad det kan tåle. Mange landbrugsarealer i Danmark burde, efter min mening, aldrig været blevet dyrket.«

Lad fjordene flyde frit

I stedet for at dræne bør vi lade fjordene flyde frit igen, genoprette de døde havmiljøer og få biodiversiteten tilbage i vores vandmiljøer, mener Nina Toudal Jessen.

Men er det virkelig muligt bare sådan lige at omlægge hele vores landbrugsareal? Hvor skulle vi for eksempel selv bo, hvis vi i højere grad skulle dyrke jorden, hvor forholdene er mest gunstige?

»Vi skal måske tænke i at bo på mindre plads i fremtiden og på den måde frigive noget bedre jord til landbrugsarealer,« svarer Nina Toudal Jessen.

Forholdt til, hvad det vil betyde for dansk økonomi, hvis vi omgjorde de drænede områder, så de igen blev til vådområder, siger hun:

»Det vil selvfølgelig have konsekvenser for dansk økonomi, hvis vi eksempelvis skærer ned på eksport af grise. Dog koster landbruget miljøet ekstremt mange penge og store konsekvenser hvert år, så jeg vil gætte på, at det går i nul.«

Landbrugsforsker: Det er et for negativt fokus

Ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er det rigtigt, at vi har bosat os dér, hvor vi måske burde have haft landbrug.

»Men det er altid let at være bagklog,« siger han.

Han erkender, at det står skidt til med miljøet på grund af kvælstofudledning, men pointerer, at flere drænede områder er frugtbare og helt essentielle for vores moderne fødevareproduktion.

»Jeg er ikke imod at dræne landbrugsarealer som udgangspunkt. Omkring halvdelen af det danske landbrugsareal er drænet, og det er grundlaget for, at vi kan have en effektiv produktion. Desuden er nogle af de områder, man har drænet, rigtig frugtbare til landbrug. Det er for eksempel områder ved Lammefjorden på Sjælland, hvor der dyrkes kartofler og andre grøntsager med stor succes,« siger Jørgen E. Olesen.

Han nævner også den tørlagte sø Kolindsund på Djursland og Store Vildmose i Vendsyssel, hvor der dyrkes kartofler, som eksempler på frugtbar drænet jord.

»Det vigtigste, når man dræner til fordel for landbrugsarealer, er, at vandet ikke må ledes direkte ud i fjordene. Vandet skal i stedet overrisle engarealer eller ledes ud i moserne, hvor kvælstoffet enten når at optages i planterne på engen eller bliver nedbrudt af mikroorganismerne i moserne,« siger Jørgen E. Olesen og uddyber:

»De miljøproblemer, vi har omkring Vejle Fjord og andre steder, skyldes, at drænene har ledt vandet direkte ud i fjorden«.

Svært at genskabe vandmiljøer – men ikke umuligt

Alligevel er Jørgen E. Olesen, enig med Nina Toudal Jessen i, at vi bør genskabe nogle af de tørlagte vådområder.

»Det er klart, at et område som Åmosen mellem Sorø og Holbæk ikke skal blive ved med at drænes, når drænene tydeligvis ikke er gode nok. Jeg mener også, at de tørlagte områder, der ligger tæt på fjordene, og hvor kvælstoffet ledes direkte ud i vandet, bør genoprettes til vådområder,« siger han og slutter:

»Men det er langtfra let. Det har taget mere end 100 år at gennemdræne Danmark, så det tager lang tid at omgøre. Det er også dyrt og vil kræve, at lodsejerne, der ejer landbrugsarealerne, går med til det. Det vil kræve en omfattende politisk forhandling og en hulens masse kopper kaffe med lodsejerne.«