Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere skal lede efter DNA i fortidens bøger

pergament udskrift dyr skind

Pergament er en overset kilde til viden om fortiden, mener forskere. (Foto: Matthew Collins)

Annonce:

Fortidens fortællinger blev nedskrevet på pergament, men selve pergamentet fortæller også en historie, og den skal forskere nu undersøge.

Det skriver Science.KU.dk i en pressemeddelelse.

Pergamentet blev nemlig fremstillet af dyreskind, og ved at undersøge det kan man lære en hel del om den tid, pergamentet er lavet.

»Vi håber at finde ud af, hvordan husdyravl og husdyrbrug gennem tiden har ændret dyrene genetisk og avlsmæssigt. Vi ville for eksempel kunne se på pergamenterne, hvornår dyrene bliver federe, fordi det gør, at kvaliteten af pergament bliver dårligere,« siger Mathew Collins, der er professor i arkæologi ved Statens Naturhistoriske Museum og forskningsleder på projektet til pressemeddelelsen.

Forskningsprojektet har fået navnet 'Beasts 2 Craft', og det er netop blevet tildelt 16,8 millioner kroner af det Europæiske Forskningsråd.

Pergamenterne kan indeholde information om både husdyravl og håndværk i 500-1900-tallet, og en lang række af forskellige type forskere er med på projektet.

Det gælder blandt andet arkæologer, historikere, husdyreksperter, bevaringsspecialister og en arkæozoolog, der kan lede efter patogener – sygdomme – i det skind, pergamentet er lavet af.

Annonce:

sj