Husk på de nørdede sider af dig selv. Det råd giver ph.d. i fysik og blogger Kristine Niss andre forskere i et interview i Videnskab.dk’s nye lærebog til faglige formidlere ’Slip din viden løs’. Bogen er for nylig udkommet på forlaget Ajour.
Kristine Niss er til daglig lektor i fysik på Institut for Natur, Systemer og Modeller på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i fasetilstande. Hun har en blog om fysik i hverdagen på Videnskab.dk.
Hvordan kom du i gang med at formidle din forskning til offentligheden?
»Allerede som studerende arbejdede jeg med formidling på Eksperimentarium, så jeg fik allerede dengang erfaring med at kommunikere fagligt stof til andre end faget selv. Og på et senere tidspunkt lavede TV2 en historie om det center, som jeg var en del af, og de interviewede flere af os forskere. Kommunikationsafdelingen på universitetet syntes åbenbart, jeg havde gjort det godt og har siden henvist til mig i forskellige sammenhænge og blandt andet formidlet kontakten til Videnskab.dk.«
Kristine Niss har flere gange bidraget med sin viden til artikler hos Videnskab.dk. Læs blandt andet: Forskerne er blevet klogere på væsker og Se et forsøg med væsker i laboratoriet
Tænker du på, hvordan dine forskerkollegaer opfatter det, du formidler?
»Mine forskerkollegaer er nogle af mine mest trofaste læsere på bloggen, og de fortæller mig gerne, hvis der er noget, jeg har glemt. Det er jeg i øvrigt rigtig glad for, at de gør.«
Hvordan afgør du, hvornår du skal give lidt køb på præcisionen i formidlingens tjeneste, og hvornår du skal holde fast i fagligheden?
»Man skal gøre tingene simple i forhold til, hvordan vi forskere normalt taler. Samtidig gør jeg mig umage med aldrig at sige noget, der er forkert. Mine formuleringer er nøje valgt, fordi det skal være simpelt og klart, men også så præcist som overhovedet muligt. Det er noget, jeg tænker rigtig meget over, især når jeg skriver. Hvis man taler, kan man slippe af sted med lidt flere upræcisheder.«
Hvad er dine bedste råd om formidling til andre forskere?
»Jeg fik selv et godt råd, da jeg begyndte at undervise de studerende: »Man skal aldrig overvurdere, hvad folk ved, og man skal aldrig undervurdere deres intelligens.«
»Man skal som forsker huske på, hvor meget man faktisk ved om sit emne. Jeg sagde for nylig til en kammerat: ’Skal vi ikke lukke fotonerne ude’? Han forstod det ikke. Det betød jo bare, at der skulle være mørkt i rummet! Man glemmer virkelig, at man selv er del af et lille specielt forskersegment og kommer nemt til at tage fagord ind i sit hverdagssprog.«
»Det er godt at få besluttet sig for, hvem man taler eller skriver til og dermed have en målgruppe for sit indre øje. Hvis det er en almindelig samtale, er jeg begyndt at spørge folk om, hvad de laver, før jeg svarer på, hvad jeg selv forsker i. Det er bare så forskelligt, hvad folk vil vide og kan forstå, alt efter om de er elektrikere eller har en humanistisk uddannelse. En elektriker kan forstå noget teknisk om måleapparaterne, men er måske ikke så vant til meget abstrakte ting. En humanist er måske interesseret i noget meta-videnskabeligt, men har sværere ved at forstå det tekniske.«
Hvad får du selv ud af at formidle?
»Man kan jo godt blive lidt ensom i sit arbejde på den måde, at der er meget få mennesker, der kan forstå, hvad det er, man laver. Og så kan det være sjovt at komme ud og fortælle om det til en lidt større gruppe mennesker, som man måske ikke altid kan dele forskningsresultaterne med, fordi det er for specialiseret. Men man kan dele lidt af sit univers.«
»Formidling er vigtigt af mange grunde. Forskningen er jo finansieret af skattekroner, og vi har gode universitetsuddannelser, fordi vi har forskere som undervisere. Og så er den naturvidenskabelige viden er også del af vores fælles kulturarvegods, som det er vigtigt, at alle får del i, selvom det er på forskelligt niveau.«
