I ti år har en sjælden vandfrø kaldet Romeo levet et ensomt liv i forskeres hænder uden en mage.
Forskerne frygtede, at den sjældne frø-art, Sehuencas, var noget nær uddød, og det fik dem til at oprette en dating-profil til frøen på Valentinsdag sidste år.
Og nu er det lykkes forskerne at finde hele fem Sehuencas-frøer – heriblandt en mage til den ensomme Romeo.
Missionen lykkedes takket være dating-brugere, der havde doneret det, der svarer til 160.000 kroner, som gjorde det muligt at samle et hold forskere, som kunne lede efter frøen i Bolivias skove.
»Nu begynder det rigtige arbejde – vi ved, hvordan vi skal passe på denne art i fangenskab, men nu skal vi til at lære om dens reproduktion,« siger lederen af ekspeditionen, Teresa Camacho Badani fra Museo de Historia Natural Alcide d'Orbigny i Cochabamba, Bolivia, til The Guardian.
Forskerne håber at forhindre udryddelsen af frøen ved at opdrætte nye generationer og i sidste ende sætte dem fri i naturen.
Tidligere trivedes vandfrøer i massevis Bolivia, Ecuador og Peru, men en kombination af blandt andet klimaforandringer, træfældning og forurening har gjort levebetingelserne hårde for arten.
viw



























