Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere opdager 250 mio år gammel naturkatastrofe

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

Forskere fra University of Zurich har i et nyt studie opdaget en naturkatastrofe, som fuldstændigt ændrede plantelivet for 250 millioner år siden. Det skriver phys.com.

I al den tid Jorden har eksisteret, har der med mange tusinde års mellemrum været naturkatastrofer, som har ændret livet på planeten fuldstændigt. En af de største masseudryddelser skete omkring 252 millioner år siden. Stortset alle havdyr og to-tredjedele af alle reptiler og padder uddøde. Der var også en del plantearter, som uddøde, men nye kom til og i løbet af et par tusinde år, var igen lige stor diversitet i planteriget.

Indtil nu har man antaget, at planterne langsomt kom tilbage i løbet af den sen-triassiske periode, som var for 252 til 247 millioner år siden, men det nye studie tyder altså på, at planterne blev udsat for endnu en katastrofe, inden de havde genvundet styrken fra den forrige.

»De drastiske ændringer i plantelivet indikerer sammen med resultaterne fra vores undersøgelser, at omvæltningen i planteriget først skete i den sen-triassiske periode, altså 500.000 år senere, end man hidtil har troet,« fortæller Peter A. Hochuli, som er palæontolog ved University of Zurich og forskningsleder på det nye studie, ifølge phys.com.

Forskerne har undersøgt jordprøver i det nordøstlige Grønland, hvor de opdagede, at plantepollen var erstattet af plantesporer fra eksempelvis bregner i nogle tusinde år. Sporeplanter formerer sig ved sporer og er kendetegnet ved, at de er langt mere hårdføre end planter, der formerer sig med frø.

Forskerne ved endnu ikke, hvad der var årsagen til naturkatastrofen.

Annonce:

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.