Lugtfri, farveløs og smagsløs – men ekstremt farlig. Kulilte, som f.eks. slipper ud i luften, når vi griller pølser, binder sig nemlig til til hæmoglobinet i de røde blodlegemer, og forhindrer dem i at optage ilt. En person, der indånder tilstrækkeligt store mængder af det, risikerer derfor at dø af kvælning.
Det er forklaringen på, at mange forskere tøver med at bruge gasarten i deres laboratorier, selv om den har mange enestående egenskaber.
Men det problem har et hold forskere fra The center for Insoluble Protein Structures ved iNANO Centeret og Kemisk Institut på Aarhus Universitet nu fundet en løsning på. De har udviklet en ny metode, der indkapsler den giftige gas i et pulver, så den bliver let og ufarlig at arbejde med.
Gennembruddet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Chemical Society (JACS).
Forskere gør livsfarlig gas til harmløst pulver from Science Media Lab on Vimeo.
»Hidtil har man været tvunget til at arbejde med den farlige kulilte ved at tappe den fra gasflasker, som man kan tabe på gulvet, eller som i sig selv kan være defekte og lække store mængder gas ud i lokalet og dermed sætte forskernes liv i fare.«
\ Fakta
Kulilte tager hvert år livet af mange hundrede personer verden over. Dette sker oftest ved at folk brænder kul eller træ af i indelukkede områder – f.eks. hvis de griller indendørs. Herved udvikles kulilte, der kan føre til hovedpine, udmattelse og i sidste ende døden.
»Men det problem er man ude over nu, hvor kulilten er bundet i det ufarlige pulver, som man kan dosere i små og præcise mængder,« fortæller professor Troels Skrydstrup, der har ledet forskningsprojektet.
Pulveret er uskadeligt
Fordelen ved pulveret er altså, at det binder kulilten, så det ikke kan svæve omkring i lokalet og trænge ind i kroppen. Først i det øjeblik, at pulveret er lukket forsvarligt inde i en forsøgsopstilling, bliver pulveret omdannet til gas.
»Hidtil har man af sikkerhedsmæssige årsager været tvunget til at bruge en masse specialiseret udstyr, der har gjort det yderst besværligt at udforske kuliltens mange egenskaber og bruge det i fremstillingen af f.eks. medicin. Og det er ærgerligt, når nu kulilte har så mange spændende anvendelsesmuligheder,« siger Troels Skrydstrup.
Al magt til forskerne
Den metode, som forskerne har udviklet, udnytter udstyr, der består af to kamre. Det ene kammer omdanner pulveret til kulilte-gas, der sendes over i det tilstødende reaktionskammer, hvor man gerne vil binde kulilte til andre molekyler.
Forskerne regulerer selv hvor meget gas de vil producere ud fra den mængde pulver, de hælder på systemet, og de kan derfor frigive små og præcise mængder af kulilte ind i kammeret.
»Kulilte er en vigtig byggesten, der bundet til andre kemiske molekyler kan bruges i medicin. Der er mange, der hidtil har fravalgt at lave den slags CO-eksperimenter på grund af farligheden, men det problem er vi ude over nu. Nu kan man bare forske løs,« slutter Troels Skrydstrup.
\ Fakta
Kulilte, karbon-monoxid, eller blot CO, tager hvert år livet af mange hundrede personer verden over. Dette sker oftest ved at folk brænder kul eller træ af i indelukkede områder – f.eks. hvis de griller indendørs. Herved udvikles kulilte, der kan føre til hovedpine, udmattelse og i sidste ende døden.
\ Bygger videre på Nobelprisforskning
Metoden er en forlængelse af en kemisk proces, som blev udviklet i 1970’erne og som modtog Nobelprisen i kemi i 2010. Teknologien bygger på brugen af grundstoffet palladium, som har vist sig yderst effektiv til inkorporering af kulilte i organiske molekyler. Det sølvskinnende palladium bruges til at katalysere processen, det vil sige fremskynde eller accelerere dannelsen af et væld af organiske molekyler.
Ved at binde kulilte til et organisk molekyle, tilføjer man ikke bar et ekstra kulstofatom, men også en kemisk gruppe, karbonyl, som åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder.
Karbonylgruppen er f.eks. en velkendt ingrediens i lægemidler.
