Landbruget står over for en stor udfordring: Der bliver brugt for mange sprøjtegifte, og der er behov for at finde alternativer.
EU har sat mål om at halvere brugen af sprøjtegifte inden 2030, og blandt andet derfor ledes der efter andre - og mere bæredygtige - måder at bekæmpe skadedyr på.
I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet PNAS, præsenterer forskere fra Aalborg Universitet og University of Melbourne i Australien en lille løsning på et stort problem i landbruget: Hvordan bakterier kan være med til at revolutionere skadedyrsbekæmpelse.
De har nemlig fundet ud af en måde at gøre bladlus mindre robuste ved at udsætte dem for bestemte bakterier. Den danske forsker i studiet håber på, at bakterierne en dag kan erstatte gift mod bladlus og potentielt andre dyr, der ødelægger afgrøder.
»Vi er startet med bladlus, fordi de er et stort problem i store dele af verden, men vi kunne også have fokuseret på andre skadedyr i landbruget. Og ja, på sigt kan metoden måske bredes ud til at være et værktøj til også at bekæmpe andre skadedyr,« fortæller Torsten Nygaard Kristensen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.
Han forklarer, at forskerne har haft succes med overføre endosymbionter, som er bakterier, der lever inde i blandt andet ærtebladlusenes celler, til en anden art af bladlus kaldet ferskenbladlus.
Bakterien påvirker en lang række egenskaber i ferskenbladlusene og betyder blandt andet, at de får færre afkom, er mindre robuste overfor varmestress og lever kortere. Og når først bakterien har inficeret én bladlus, spreder den sig hurtigt til andre.
Meget tyder på, at bakterien hæmmer bladlusenes evne til at sprede plantesygdomme, der skader afgrøder.
I øjeblikket bekæmpes bladlus primært med pesticider, men det er ikke bæredygtigt, fordi skadedyr udvikler resistens, og fordi sprøjtegifte kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko.
\ Bakterier på bladlus
Forskerne har i studiet isoleret bakterien Rickettsiella viridis. Det er en såkaldt endosymbiont, hvilket er betegnelsen for, når en organisme - her en bakterie - lever inden i en anden organisme. Bakterien lever i bladlusenes celler, fra én art af bladlus (ærtebladlus), men forskerne har introduceret den til en anden art (ferskenbladlus), som udgør et skadedyr i landbruget.
Forskerne har haft succes med både såkaldt vertikal transmission (fra mor til afkom) og horisontal transmission (hvis bladlus spiser af et blad, bliver bakterien ført videre til næste bladlus, der spiser af samme blad).
Bakterien skader blandt andet bladlusenes evne til at formere sig, og på den måde kan forskerne ved at introducere bakterien til ferskenbladlus reducere bladlusenes evne til at overleve og dermed kontrollere, hvor mange der er; indtil videre i laboratoriet og på sigt på markerne.
Derfor kan resultaterne udgøre et alternativ til pesticider på den længere bane.
Kilde: Torsten Nygaard Kristensen
Det bæredygtige potentiale gør det til et spændende studie, mener Nicolai Vitt Meyling, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
»Det er en interessant vinkel på, hvordan man kan gribe til en biologisk løsning til skadedyrs-regulering. Generelt kan man sige, at vi skal lede efter biologiske løsninger, for der bliver færre kemiske pesticider (blandt andet fordi de bliver forbudt i EU, red.) til rådighed,« siger han og tilføjer:
»Jeg var ikke klar over, at de kunne smitte hinanden via planterne, så det var interessant at se.«
Endnu et værktøj
Torsten Nygaard Kristensen fortæller, at det langt fra er første gang, man har brugt bakterier til at påvirke store populationer af skadedyr.
»Ser vi på myg, har forskere været i stand til stort set at eliminere virusbårne tropesygdomme som dengue i områder, hvor en lignende metode er brugt,« fremhæver han.
Men forskernes bakterie er dog ikke tiltænkt at erstatte brugen af sprøjtegifte helt.
Ifølge Torsten Nygaard Kristensen er der nemlig ikke ét »vidundermiddel« mod skadedyr - til trods for, at det ser »ret overbevisende ud.«
Metoden kan dog vise sig at være endnu et værktøj til at reducere brugen af sprøjtegifte i landbruget - foruden andre initiativer.
Andre løsninger, der kan reducere brugen af sprøjtegift, kan være præcisionslandbrug til at bekæmpe ukrudt, som går ud på, at landmændene ikke sprøjter bredt på hele marken, men på bestemte områder.
Man kunne også gøre brug af nyttedyr som mariehøns til at bekæmpe blandt andet bladlus.

Metode bruges til at kontrollere myg
Som nævnt har forskere allerede haft stor succes med at introducere Wolbachia-bakterier til myg for at reducere deres population.
Det er smart, fordi de spredes fra mor til afkom, så der kommer flere myg med bakterier, og store mængder af disse myg er blevet sluppet fri i områder i Australien, Malaysia og Mellemøsten.
»Det har vist sig, at bakterien har den effekt, at myggen ikke kan overføre virus til mennesker og gøre dem syge. Så potentialet er stort,« siger Torsten Nygaard Kristensen.
»Og nu prøver vi så at undersøge, om vi kan bruge samme metode i skadedyr, der er et problem for landbruget,« tilføjer han.
Er det farligt?
Måske kan det lyde lidt farligt at manipulere bakterier, men det er det ikke, for bakterien er jo allerede derude, understreger Torsten Nygaard Kristensen.
Blandt andet skifter bladlusene farve; de bliver mere grønne, så de muligvis bliver nemmere at spotte for nyttedyr, der vil spise bladlusene, som forskerne også er interesserede i at bruge som alternativ til pesticider.
Dertil får de færre afkom, lever kortere og bliver mere følsomme over for miljøstress som for eksempel varme.
Torsten Nygaard Kristensen forklarer, at myggene med bakterier blev godt undersøgt, inden de blev sluppet fri i troperne, og det vil bladlusene selvfølgelig også blive.
Torsten Nygaard Kristensen fortæller, at bakterien alligevel ville have fundet vej til de skadelige ferskenbladlus:
»Vi speeder i princippet bare en naturlig proces op, og der er intet, der tyder på, at der skulle være risici forbundet med metoden,« siger han.
»Men selvfølgelig ændrer vi på antallet af individer af de arter, vi ønsker at kontrollere, og det kan ikke udelukkes at have en påvirkning på samspil mellem arter i naturen. Men det samme er tilfældet, når der benyttes pesticider, som jo også er problematiske at benytte af andre årsager,« forklarer han.
Fra laboratorie til mark
Studiet er veludført, men da det foregår i et laboratorie, er der brug for flere forsøg for at se, om det kan fungere i naturen, mener Nicolai Vitt Meyling.
»Det er generelt altid en udfordring at rykke kontrollerede forsøg ud i virkeligheden, hvor der er flere variabler og påvirkninger,« siger han.
Og det er da også planen, at det skal ske på sigt, skynder Torsten Nygaard Kristensen sig at sige.
Næste år går forskerne i gang med drivhusforsøg - og derefter, forhåbentlig i 2025, skal markforsøgene så i gang.
»Det glæder jeg mig til, så endnu et værktøj, som kan bidrage til bæredygtig fødevareproduktion, kan udfoldes,« siger han.






























