Det er en kendt sag blandt sociologer, at vores uddannelsesniveau er kraftigt påvirket af sociale- og miljøfaktorer.
Men genetikken spiller også en rolle og vurderes at stå for mindst 20 procent.
Nu har et stort internationalt forskerhold identificeret 74 varianter i arvematerialet, der tilsammen kan forklare 0,43 procent af de 20 procent.
Hver variants effekt er så lille, at man på ingen måde kan tale om ’elite uddannelsesgener’, og det viser ifølge forskerne, at der må være tusindvis af genomvarianter, som ikke er fundet endnu.
»Vi kan vise, at der rent faktisk er en genetisk basis, og at der er tusindvis af forskellige komponenter,« siger ekspert i DNA-analyser, Tune H. Pers, der er seniorforsker ved Statens Serum Institut og lektor på Metabolismecentret, Københavns Universitet, der er en af flere førsteforfattere på studiet.
»Det andet er, at vi viser, at man kan inddrage genetikken som et værktøj til at vurdere, om f.eks. skolereformer virker eller ej.«
En delundersøgelse viser f.eks., hvordan skolereformer i Sverige i 1950-60'erne har haft den effekt, at noget af genetikkens betydning er blevet mindre, mens miljøfaktorerne er kommet til at betyde mere ift. elevernes uddannelseslængde.
Første skridt mod at skille genetik fra samspil mellem gener og miljø
Det nye studie peger på, at genetikken kan være vigtigt redskab til at forstå sociale og kulturelle forhold.
»Det er vanvittigt spændende, og som forskningsredskab er genetikken uden tvivl vigtigt, og noget vi skal have med i paletten som samfundsforskere, når vi skal forklare sociale og kulturelle forhold. Det er allerede på vej til at ske,« siger sociolog og professor, Mads Meier Jæger ved Københavns Universitet, som ikke har deltaget i forskningen.
Forskerne understreger, at der er tale om ren grundforskning og som sådan også et første skridt mod at skille de genetiske sammenhænge ud fra andre faktorer i det komplekse samspil mellem gener og miljø.
»Det er et kæmpe skridt i forhold til, hvor man kom fra - hvor man bare kunne sige, at generne betød noget, men grundlæggende ikke anede, hvad det var for nogle gener,« siger seniorforsker Klaus Bønnelykke ved COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood), Dansk BørneAstma Center, Københavns Universitet, som også har bidraget til forskningen.
»Der et samspil mellem gener og miljø, hvor vi nu har fået et håndtag, så man i stedet for at se på alle menneskets gener kan stille skarpt på de her gener og undersøge, hvordan de spiller sammen med miljøfaktorer.«
Studiet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.
Sådan knyttes genomvarianter til forskelle i uddannelsesniveau
Traditionelt har man brugt tvillingestudier til at pirke til det kontroversielle spørgsmål om, hvor meget uddannelsesniveauet skyldes hhv. arv eller miljø.
Her holder man så at sige genetikken konstant og varierer miljøet; f.eks. hvor meget forældrene læser med børnene.
Med den hastige udvikling af genteknologiens metoder er det indenfor det seneste årti i stedet også blevet muligt at se på millioner af variationer i genomer fra titusinder af mennesker for søge efter sammenhænge i det, der kaldes GWA-studier.
LÆS OGSÅ: Giga-genomstudier er forskernes nye yndlingsværktøj
I GWA-studier kortlægger man millioner af små punktnedslag i DNA'et kaldet SNP's, fordelt ud over arvematerialet. De fungerer som markører, og ved at sammenligne individerne kan man finde markører, som statistisk set kobles sammen med enten kortere eller længere uddannelse.
På den måde ved man, at der er noget i nærheden af SNP'en, som har en indflydelse.
Store samarbejder er vejen frem
Det gjorde nogle af forskerne allerede i 2013, hvor de fandt tre genetiske varianter, knyttet til uddannelsesniveau, ved at søge i over 100.000 individer.
Det var en lidt mager høst, som gjorde det klart, at man var nødt til at have mange flere individer med i analysen.
Det har forskerne så fået nu ved at invitere andre forskere fra hele verden til at bidrage. Det er nemlig sådan, at mange forskellige grupper grundlæggende bruger de samme genetiske værktøjer til at lede efter faktorer bag forskellige fænomener, lige fra komplekse sygdomme til sociale forhold.
I alt har 253 forskere nu samlet 64 forskellige data-sæt i en pulje, der dækker 293.723 individer af europæisk afstamning, og som er fyldt 30 år.
»De fandt oprindeligt tre varianter, og nu med 300.000 individer kommer de helt op på over 70. Det viser, at vi er nødt til at lave de her kæmpestore samarbejder for at komme videre,« siger Klaus Bønnelykke.
Sammen med kolleger fra COPSAC kunne han bidrage med cirka 700 individer fra en undersøgelse af astma og allergi, hvor man ud over genetikken også havde fået baggrundsinformation om forældrenes uddannelsesniveau.
Den største variant svarer til forskel på 9 ugers skolegang
Konkret identificerer forskerne nu 74 varianter, der er knyttet til uddannelseslængde.
De finder, at hver genom kun har ganske lille effekt, hvor den største variant svarer til en forskel på 9 ugers skolegang hos en person, der har 2 kopier af varianten i forhold til en person, der har 0 kopier.
De 9 ugers forskel ses hos de personer, der som minimum har taget de obligatoriske 9 års folkeskole – og som maksimum har taget hele uddannelsespakken på 20 år, dvs. fra folkeskole til ph.d.
Miljøet overtrumfer generne
Om end de 74 varianter samlet set kun tegner sig for 0,43 procent af de 20 procent, som tvillingestudier viser, at genetikken står for ift. uddannelseslængde, kan forskerne se, at den kombinerede effekt af alle de cirka 9 millioner varianter, de kigger på, samlet set kan forklare cirka 3,2 procent af variationen mellem individer.
Det betyder ifølge forskerne, at det genetiske bidrag må være den samlede effekt af rigtig mange forskellige, genetiske varianter - mindst adskillige tusinde.
Selv hvis man havde fundet alle genetiske faktorer bag uddannelseslængde, ville miljøfaktorer stadig være langt de vigtigste.
Læringsmiljøet i familien er afgørende
Ifølge Mads Meier Jæger spiller især familiens læringsmiljø en rolle.
»Det, man kan kalde kognitivt udviklende aktiviteter, f.eks. hvor meget man taler med sit barn, og hvad man taler om; om barnet sidder foran tv'et osv., (er afgørende, red.)« siger Mads Meier Jæger.
Han peger f.eks. på, at undersøgelser viser, at der bliver sagt fire gange så mange ord i hjem af højtuddannede som i hjem af lavtuddannede.
»Læringsmiljøet tidligt i livet gør en kæmpe forskel, fordi det akkumulerer i løbet af en hel barndom‚« siger han.
Nu kan forskerne zoome ind på generne
Så de genetiske faktorer betyder noget, men det, man har fundet nu, har ingen praktisk betydning i forhold til f.eks. at øge individers uddannelseslængde.
Men hvorfor er det så vigtigt?
Der er to aspekter, som begge er ren grundforskning:
Det første aspekt handler om, at forskerne nu ikke længere famler i blinde i forhold til arveligheden, men rent faktisk kan begynde at gribe fat i, hvor i arvematerialet tingene sker henne.
Her er det bl.a. lykkedes forskerne at identificere en liste af potentielle gener. Af disse er der flest gener, som har noget med hjernen og hjernens udvikling i fosterstadiet at gøre.
Forskerne finder også en sammenhæng mellem varianterne og risikoen for at udvikle forskellige psykiske lidelser som Alzheimers, bipolar (maniodepressiv) og neurotiker.
Det overrasker ikke nogen, at der er en sammenhæng mellem hjernen og uddannelsesniveau, men dels er det nye studie med til at bekræfte ægtheden af varianterne, og dels kan det nu hjælpe forskerne til at stille skarpt på biologien, og hvor samspillet med miljøet kan være.
Det er dog på meget lang sigt.
Det andet aspekt ligger mere lige for, og det er at bruge genetikken til bedre at forstå sociale og kulturelle forhold.
Kan bruges til at evaluere skolereformer
Forskerne har taget et udpluk af de 300.000 individer i studiet og set på effekten af et nyt skolesystem i Sverige.
Ligesom mange andre europæiske lande gennemførte Sverige skolereformer i 1950-60'erne, der bl.a. forlængede den obligatoriske skolegang fra 7 til 9 år, udsatte evalueringer af eleverne til det 16. år i stedet for fra det 10. år og øgede lige muligheder for videreuddannelse i gymnasiet og højere uddannelser.
Når forskerne nu analyserer de genetiske data for eleverne, der gik i skole før og efter reformerne, ser de, at cirka halvdelen af genetikkens effekt på uddannelseslængden forsvinder efter reformerne.
Altså med andre ord, at genetikken efter reformerne kan forklare færre af de forskelle, man ser.
»Det tyder på, at det miljø, man har befundet sig i, har spillet en større rolle end før, og at skolereformen faktisk havde en positiv effekt på skolegangen,« siger Tune H. Pers.
»De analyser kan være utroligt svære at lave. Det her er en mere robust måde at dokumentere, om samfundsmæssige tiltag har været effektive eller ej, så ved at inddrage genetikken vil man forhåbentligt kunne have lidt bedre estimater, om bestemte reformer - i det her tilfælde skolereformer - virker eller ej.«
Genomvarianter vil blive del af sociologisk forskning
Både Tune H. Pers og Mads Meier Jæger forudser, at de genetiske varianter vil blive en del af sociologisk forskning i fremtiden.
»Jeg tror, at om 20 år vil genetisk information være en standarddel af pakken, når man indsamler spørgeskemaundersøgelser - så vil man skulle spytte i et glas, DNA'et vil blive sekventeret, og det vil indgå i undersøgelsen sammen med alt muligt andet,« siger Mads Meier Jæger.
