Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere får fingre i sjælden, stor haj fanget ved Hvide Sande

Rævehaj

Med sine 4,55 meter og 300 kg er rævehajen alt for stor til at holde i armene, som det ellers er kutyme, når man skal forevige en vild fangst. Det er Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum, der løfter den lange hale. (Foto: Henrik Carl, Fiskeatlasset, Statens Naturhistoriske Museum)

Annonce:

Fiskeren Bo Nielsen og resten af besætningen ombord på trawleren nd58 fik fredag én af den slags fangster, de en dag vil fortælle deres børnebørn om.

Det var egentlig brislinger, også kaldet skarpsild, fiskerne var ude efter få kilometer fra Hvide Sande i Vestjylland, men i stedet fik de en stor rævehaj i nettet, skriver forskningsprojektet Fiskeatlasset i et Facebook-opslag.

\ Fiskeatlasset

Fiskeatlasset er et projekt, hvor forskere kortlægger alle fiskearter, der fanges i danske farvande. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Zoologisk Museum, DTU Aqua og Krog Consult.

Rævehajen, der er 4,55 meter lang og 300 kg tung, overlevede ikke turen i garnet, men får alligevel et langt efterliv.

Forskerne bag Fiskeatlasset fortæller, at de vil tage DNA-prøver, der blandt andet skal bruges til projektet ’DNAmark’.

Derefter vil de konservere hajen hel og opbevare den i sprit, så den kan bruges til forskning i mange år fremover.

»Det første, der skal undersøges, er, om den beskrivelse, vi har lavet af arten til det kommende værk 'Atlas over danske saltvandsfisk' også stemmer overens med virkeligheden. Det er ikke ret ofte, at man som forsker får mulighed for at undersøge et helt eksemplar,« skriver Henrik Carl, der er videnskabelig medarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

Rævehajer er nemlig sjældne gæster i danske farvande, og Fiskeatlassets database indeholder kun oplysninger om ca. 30 fangster gennem tiden.

Annonce:

De kan blive op til 6 meter lange og veje op til et halvt ton, men de er ufarlige for mennesker. De lever af stimefisk, som de lammer eller dræber med deres ekstremt lange haler.

js