De ligner en blanding af smileys på telefonen og græskar fra Halloween.
Udsmykningerne på ryggen af en kongepyton (Python regius) er efter sigende resultatet af en slangesælgers otte år lange eksperimenter med at avle særlige træk frem i slanger.
Sådan lyder meldingen fra ScienceAlert, der omtaler smiley-slangen i en kort nyhed, efter en video på YouTube er begyndt at gå viralt.
Smileys kræver enorm genetisk styring
Men hvis historien virkelig er sand, har den gode slangesælger nok mere været usandsynligt heldig med at ramme aftegninger, der ligner smileys, end han er en vanvittigt dygtig genetiker.
»Lige meget, om han i udgangspunktet havde tænkt sig at få dem til at ligne smileys, så er det her et lykketræf. Det kræver enorm indsigt i genetisk styring, hvis man skal planlægge sådan noget her. Det er nærmest utænkeligt, at det kan lade sig gøre,« vurderer professor Tobias Wang, der forsker i blandt andet krybdyr på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Ifølge Tobias Wang kunne et hold af forskere i et dyrt laboratorium formentlig komme et skridt i den rigtige retning, men det ville koste mange penge.
Slangesælgeren Justin Kobylka fra Georgia i Østamerika kunne ifølge ScienceAlert få i omegnen af 30.000 kroner for sin smileyslange, hvilket ikke ville være i nærheden af at dække udgifterne til sådan et projekt.
Kræver kun få genetiske ændringer at få smileys frem
Til gengæld er det ret sandsynligt, at smileyslangen er ægte, for der skal kun ganske få genetiske ændringer til, før et dyr kan ændre sig på måder, som virker markante for os mennesker.
I 2016 beskrev forskere for eksempel i et studie, at ganske få mutationer i et enkelt gen er ansvarlige for, at slanger mistede ben og arme for 150 millioner år siden.
Det svære er at styre de enkelte mutationer og hvordan generne interagerer med hinanden.
Selv hvis man er så heldig at finde en hunslange med den øverste halvdel af en smiley som aftegning og parrer den med en hanslange med den nederste halvdel af en smiley som aftegning, er det ingen garanti for, at mønstret sætter sig, som man gerne vil have det.
»Det kræver langt større viden om genetisk kodning, for nogle gener er dominante, andre er recessive – og man kan ikke være sikker på, at en funktion kun er styret af ét gen, eller hvordan interaktioner mellem generne fungerer. Så selvom vi har kortlagt genomet på en tigerpyton, som er en art tæt beslægtet med kongepytonen, er det ikke sandsynligt, at man selektivt kan gå efter at fremavle smileyslanger på den måde,« mener Tobias Wang.
Mange penge i farverige slanger
Til gengæld har man mange chancer for at være heldig. En stor slange kan man med ordentligt foder og lidt held gøre kønsmoden på et år, og hvis man er heldig, kommer der 40-60 små slanger ud i den anden ende.
Derefter kan man lave øvelsen igen - så man ret hurtigt kan få en hel del slanger og dermed en bedre chance for at finde en slange med pudsige aftegninger.
Og det kan virkelig betale sig. Tobias Wang kender til folk, der lever af at sælge farverige slanger – såkaldte color morphs – for op mod 100.000 kroner.
»Mange dygtige amatører gør alt for at fremavle de her color morphs, for der er et købestærkt publikum, og jeg ved, at folk lever af det her,« konstaterer Tobias Wang.
Hvis du har fået appetit på at have en slange derhjemme, sælger smileyslangeavler Justin Kobylka tilsyneladende også internationalt via sin hjemmeside.
