Professor og havforsker Stiig Markager er blevet en central skikkelse i en varm politisk debat om fremtiden for Køge Bugt.
Forskeren fra Aarhus Universitet er nemlig seniorforfatter bag en rapport om havmiljøet i Køge Bugt, der satte planen om at anlægge ni kunstige øer i bugten i et kritisk lys.
Stiig Markager fortalte i den sammenhæng, at han var lamslået over at finde Køge Bugt i så dårlig tilstand.
»Køge Bugt har det for dårligt til at kunne tåle yderligere belastninger. Så hvis én eller flere kommuner vil skrue op for råstofudvindingen, anlægge vindmølleparker eller etablere flere store anlægsbyggerier, må de i fællesskab finde ud af, hvad der så skal trækkes ud af ligningen som kompensation,« sagde han til Ingeniøren.
Syv lokale borgmestre forsøger nu at få byggeriet stoppet på baggrund af rapporten, som de syv kritiske kommuner har bestilt fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
»Jeg synes, man skal droppe det helt,« har Køge-borgmester og Socialdemokratiets næstformand, Marie Stærke, sagt til DR i den forbindelse.
Overfor Videnskab.dk meddeler Stiig Markager, at det ikke er hans fortolkning, at holmene slet ikke må bygges.
»Vi skriver ingen steder, at man ikke kan lave de her holme. Vi afviser ikke et byggeri i bugten. Det er borgmestrenes fortolkning,« siger professor Stiig Markager til Videnskab.dk.
\ Byggeplaner i Køge Bugt
Ni øer med plads til 380 virksomheder og cirka 12.000 arbejdspladser.
Sådan lyder de storstilede byggeplaner for ‘Holmene’ - et byggeri i Køge Bugt, som har været på tegnebrættet siden 2019.
Det var VK-regeringen med Lars Løkke i spidsen, der stod bag idéen om et nyt erhvervsområde på ni nye øer i Køge Bugt ud for Hvidovre.
Borgmestrene i Køge, Ishøj, Solrød, Stevns, Greve, Vallensbæk og Brøndby opfordrer til, at byggeplanerne droppes. Kun Hvidovre Kommune er positivt stemt overfor forslaget.
Vil ikke være en del af politisk agenda
Misbruger borgmestrene jeres rapport, når de, på baggrund af den, opfordrer til, at man lægger byggeprojektet i graven?
»Det ved jeg ikke, om de gør. Jeg synes, at pressemeddelelsen, som de har sendt ud (24. august, red.) er rimelig afbalanceret. Jeg har også haft den til gennemsyn.«
»Men de har en politisk agenda, som jeg ikke vil være en del af, selvom jeg nok ikke helt kan undgå det. Hvordan man vil presse havmiljøet i Køge Bugt er dog i sidste ende en politisk beslutning,« siger Stiig Markager.
På linje med miljøministeren
Senest har miljøminister Magnus Heunicke (S) efter flere ugers tavshed taget bladet for munden i sagen, og fortalt i DR-podcasten ‘Tiden’, at han venter på »omfattende miljøundersøgelser« af området for projektet, før han kan gå videre med tiltaget.
»Mit arbejde er at sikre, at når den beslutning træffes, så har vi belyst samtlige miljøkonsekvenser,« siger han til DR-podcasten.
Stiig Markager forklarer til Videnskab.dk, at det er helt på linje med, hvad forskerne i rapporten har anbefalet:
»Vi skriver klart i rapporten, at det ikke er en komplet helhedsvurdering af havmiljøet i Køge Bugt, og at der er brug for yderligere undersøgelser, før man kan tage en beslutning for byggeriet i området,« lyder det fra havforskeren.
Faktisk er det er i strid med »dansk og europæisk lovgivning på området, hvis man sætter gang i etablering af ni kunstige øer, uden at man forinden har udarbejdet en helhedsplan for Køge Bugt,« har Stiig Markager meddelt i føromtalte pressemeddelelse.
Hvor lang tid vil det tage at lave sådan en helhedsvurdering?
»Det er temmelig omfattende. Det tager i al fald mellem 1 og 2 år. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad man lægger til side for at lave den, og hvor mange penge man vil betale for sådan en vurdering,« siger Stiig Markager.
»Vær omhyggelig«
I sidste ende ansporer Stiig Markager politikere og entreprenører til at »være omhyggelige«, hvis de ni kunstige øer i Køge Bugt bliver en realitet.
»Som vi har bemærket i vores rapport, er der nogle alvorlige presfaktorer på havmiljøet i form af spildevand og indvinding af råstoffer. Men det er noget, som man relativt nemt kan fjerne,« forklarer Stiig Markager.
Han nævner, at spildevandet fra Avedøre Holme aktuelt kun bliver ført en kilometer ud i bugten, hvorfor det lynhurtigt blander sig med resten af vandet i bugten. En nem og billig løsning ville være at føre spildevandet fem kilometer længere ud.
Råstofindvindingen bør man ligeledes føre længere ud i havet og væk fra det lave vand, hvor den er »ekstrem uhensigtsmæssig«.
Til sidst nævner havforskeren, at landbrugets tilførsel af kvælstoffer desuden skal reduceres med cirka 20 procent for at bringe Køge Bugt i overensstemmelse med EU’s vanddirektiv - en slags ‘vandets grundlov’, der opstiller de overordnede krav til havmiljøet i EU.
»Når man har gjort det, så må man tage politisk stilling til, hvad man vil opføre i bugten; om det skal være en vindmøllepark eller industrihavn. Man kan godt opføre holmene, men der er måske mange andre ting, man ikke kan gøre.«
»En anden pointe er, at der bor usædvanligt mange mennesker i området. Derfor har bugtens rekreative værdi også en stor vægt og værdi. Mange har glæde af at gå på stranden for eksempel.«
»I sidste ende skal man bare være ekstremt omhyggelig,« bemærker Stiig Markager.
