Flyvende næsehorn og skæg, der afbøder knytnæveslag: Ig Nobelprisen 2021 skuffer ikke

I torsdags blev flere mere eller mindre gakkede forskningsprojekter hyldet, da Ig Nobelprisen blev uddelt.

Her trak alternative studier om flyvende næsehorn, sex som næsespray og fuldskæg som beskyttelse mod knytnæveslag blandt andet fokus for deres skøre - men dog banebrydende - forskning.

Prisen, der kan ses som en mere humoristisk pendant til Nobelprisen, har til formål at bringe fokus på videnskabelige forsøg, der først får os til at grine og dernæst til at tænke.

Hvordan transporterer man næsehorn bedst?

I 10 minutter dinglede 12 bedøvede næsehorn i luften i deres fødder i et forsøg, der skulle afgøre, hvilken metode der er bedst til at transportere bedøvede næsehorn.

Og det har affødt en Ig Nobelpris i kategorien ‘transport’ til Robin Radcliffe, der er lektor på Cornell University og en af forskerne bag studiet, samt til hans kolleger.

De fandt ud af, at næsehornene faktisk har bedre af at hænge fra deres fødder end ligge på siden. Ifølge Robert Radcliffe skyldes det, at næsehorns lunger bliver presset af deres enorme vægt, når de ligger på siden.

»Når et næsehorn hænger omvendt i luften, er det sådan set ligesom, hvis den stod oprejst. Dens lunger er lige pressede,« siger Robin Radcliffe til BBC.

Alle 12 næsehorn havde det helt fint efter flyveturene.

\ Læs mere

Næsehorns unikke fodaftryk kan blive deres redning fra krybskytter

Sex er en effektiv næsespray

Forskere fra Tyskland vandt Ig Nobelprisen i kategorien ‘medicin’ for at lave forskning, der indikerer, at sex kan fungere effektivt som næsespray.

Studiets hovedforsker, Cem Bulut, der er professor på SLK Clinics i Heilbronn, satte sig for at undersøge emnet efter selv at have oplevet bedre luftveje i næsen post elskov.

I forsøget fik flere villige par målt deres luftveje umiddelbart før og flere gange efter en orgasme fra sex, og det viste sig, at det fungerede som en effektiv rensning af luftvejene helt indtil en time efter.

Ifølge Cem Bulut er der flere faktorer, der kan stå bag resultatet.

»Jeg tror, at det skyldes en blanding af spænding, motion og de hormonændringer, der kommer med en orgasme,« siger Cem Bulut til The Guardian.

Fuldskæg er en fordel i slagsmål

Hvorfor har mænd egentlig skæg?

Det er et spørgsmål, som David Carrier, der er professor i biologi på University of Utah, satte sig for at finde ud af, og som han nu har vundet en Ig Nobelpris for i kategorien ‘fred’.

Studiet handlede om David Carriers hypotese om, at mennesker har udviklet skæg som beskyttelse i slåskampe - altså at skæg har til formål at absorbere knytnæveslag.

For at undersøge det lod David Carrier vægte falde mod noget knogleagtigt materiale. Ovenpå materialet havde han lagt noget fåreuld, der skulle agere skæg i forsøget.

Han kunne efterfølgende konkludere, at fåreulden gav en form for beskyttelse: hvis der var meget hår, ville det kunne absorbere 37 procent af den totale energi fra slaget.

»Det er ikke, fordi skæg giver en stor beskyttelse. Et virkelig hårdt slag er altid farligt, men vi kan dog konkludere, at skæg giver en vis beskyttelse af knogle og hud,« siger David Carrier til The Guardian.

Han spekulerer i øjeblikket på, om skægget samtidig har et skjulende formål, så det ikke kun gør slagene mod ansigtet blødere, men også gør det sværere for slagsbroderen at ramme kæben, skriver The Guardian.

Du skal nok ikke spise tyggegummi fra fortovet

Økologiprisen gik til et studie, der handlede om, hvilke bakterier der lever i tyggegummi fra fortovet.

Forskerne undersøgte fortovstyggegummi fra fem forskellige lande og kunne konkludere, at der efter tre måneder på fortovet var et væld af forskellige bakterier på tyggegummiet.

Forskerne, der er fra både Spanien og Iran, mener, at deres resultater kan have betydning for mange områder: blandt andet retsmedicin, smitsom sygdomsbekæmpelse og genanvendelse af affaldsstoffer i tyggegummi.

Og så kan det måske sætte en stopper for det - måske i virkeligheden ikke så udbredte problem - at folk spiser tyggegummi fra fortov, fra undersiden af borde og stole eller fra andre uhumske steder.

\ Læs mere

Skingre alligatorer, knive af bæ og snaveøkonomi - her er vinderne af Ig Nobelprisen 2020

\ Læs mere

Postbudes venstre testikel er varmere end højre: Her er årets mest gakkede forskningsprojekter

\ Læs mere

Ig Nobel 2018: En voodoodukke af chefen kan få verden til at føles mere retfærdig