Man kommer nemt til at sludre lidt, når man har fået alkohol indenbords.
Sådan er det også for zebrafinker - når de er fulde, synger de mere usammenhængende og ikke nær så kønt, som de plejer. Det viser eksperimenter, som forskere fra Oregon Health and Science University i USA har udført.
De hældte alkohol i finkernes drikkevand, så procenten kom op på seks - omtrent som i en julebryg. Fuglene fik lov til at drikke frit og fik promiller på mellem 0,25 og 0,9.
De berusede zebrafinker mistede ikke lysten til at synge - det var mere evnen, det kneb med.
Sangen blev analyseret med et særligt computerprogram, der kunne fortælle, at fuglesangen blev mere rodet, når finkerne var fulde.
Fugle er som mennesker
Det er svært ikke at drage paralleller til den skønsang, som julefrokostfolket ofte disker op med i overrislet tilstand.
Fulde folk synger ofte højt, men sjældent kønt. Bare det at tale klart og tydeligt kan være en stor udfordring, når man har fået lidt for meget at drikke.
Og det er da netop også ligheden mellem mennesker og zebrafinker, når det gælder om at kommunikere ved hjælp af lyd, der har fået forskerne til at interessere sig for den lille fugl.
Finkerne lærer nemlig at synge som sine nærmeste ved at lytte til dem og prøve at efterligne deres lyde, ligesom det er tilfældet med børn, der lærer at tale.
Nu er spørgsmålet så, hvordan alkohol under opvæksten påvirker fuglenes sang, for resultatet kan måske overføres til mennesker og fortælle noget om, hvor farligt alkohol egentlig er for teenagere.
Fulde teenagefugle
\ Fakta
Det er ikke kun alkohol, der kan ændre fuglenes sang. Byens støj kan få fuglene til at ændre på frekvensen eller længden af sangene, så de lettere overdøver larmen og kan høres af artsfæller. Byens solsorte fløjter f.eks. oftere og med en lysere klang end skovens solsorte.
I anden del af forsøget hældte forskerne sprut på han-zebrafinker, der var 40 dage gamle.
De var fulde i de tre måneder, hvor de normalt lærer at fløjte lige så kønne og komplekse sange som deres fædre.
De unge finker blev fuldere end de voksne - promillen kom helt op på mellem 1,4 og 2,4.
Det viste sig også, at de eksperimenterede mindre med sangen end de ædru artsfæller, og de stillede sig hurtigt tilfredse med en ret simpel sang.
Alkohol betyder mindre kreativitet
Postdoc Christopher Olson fra Oregon Health and Science University har stået i spidsen for forsøget. De foreløbige resultater blev præsenteret på en neurovidenskabelig konference, der blev afholdt i New Orleans midt i oktober.
Forsøget er stadig i gang, men alt tyder på, at alkohol går ud over indlæringen.
Forskernes hypotese er, at de unge fugle bliver mindre kreative under påvirkning af alkohol, fordi hjernens plasticitet forringes - der dannes færre nye forbindelser mellem de små grå i den unge hjerne.
Nu vil forskerne følge finkerne igennem længere tid for at finde ud af, om fuglene er blevet afhængige af alkoholen, og om alkoholskaderne er uoprettelige.
Voksne zebrafinker kan normalt ikke finde på nye sange, så måske er løbet kørt for de stakkels dyr, der blev drukket fulde midt i den forbandende ungdom, der er så vigtig for udviklingen.
\ Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.
Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.
Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.
Dette er den 11. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.
