Flåtbakterien Anaplasma phagocytophilum forandrer konstant sine overfladeproteiner.
Med sådanne konstante forandringer kan bakterien give en vedvarende infektion i mindst seks måneder.
Infektionsniveauet stiger og falder, i takt med værtens evne til at producere antistoffer mod de nye antigen-varianter efterhånden som disse opstår. Værtens hud ser ud til at fungere som et 'bakterie-depot'.
Infektion hos får
Erik Granquist har studeret infektioner af bakterien Anaplasma phagocytophilum hos får. Bakterien forårsager en sygdom hos får, som på norsk kaldes 'sjodogg'. Bakterien kan også inficere mennesker, hvor den medfører sygdommen 'human granulocytær anaplasmose'.
Bakterien overføres af flåter og er indirekte årsag til store dyrevelfærdsmæssige udfordringer, samt økonomiske tab, hos norske fåreavlere. Resultaterne fra undersøgelsen er derfor vigtige for udviklingen af en eventuel vaccine mod 'sjodogg'.
Bakteriens overfladeprotein MSP2 (P44) er det antigen som giver størst immunrespons og er derfor et naturlig valg for undersøgelser af antigen-variation. Proteinet består af både faste og variable segmenter.
Undervejs i en infektion opstår der forskellige varianter af dette protein, ved at gensegmenter kombineres på forskellige måder. Denne konstante forandring af antigenet er bakteriens strategi til at komme uden om kroppens immunforsvar.
Forskellige diagnostiske metoder blev brugt for at undersøge hvordan fårets immunforsvar reagerer på bakteriens antigenvariation.
»Kort tid efter at nye antigenvarianter opstod, producerede inficerede lam antistoffer mod disse,« siger Granquist.
»Antistof-responsen hos værten var imidlertid kortvarig og aftagende både mod variable og bevarede overfladeproteiner hos bakterien,« siger han.
Bakterietallet i blodet svinger
Eftersom Anaplasma phagocytophilum hele tiden forandrer sine antigener, er den i stand til at opretholde infektionen over tid. Værtens immunforsvar bekæmper bakterierne således at de helt eller delvis forsvinder fra blodet.
Bakterien danner så nye antigenvarianter som værten ikke har antistoffer mod, og ny opblussen af bakterien opstår. Således opretholdes en cyklisk opblussen af bakterien, så længe bakterien er i stand til at narre værtens forsvarsmekanismer.
Lam blev inficeret med to naturligt forekommende varianter af A. phagocytophilum og undersøgt for hyppighed og varighed af den opblussen af bakterier som opstod efter smitten.
Lam som var smittet med én variant viste en hyppigere opblussen af bakterier og havde flere cirkulerende bakterier i blodet over længere tid, end lam som var smittet med den anden variant.
»Dette kan have betydning for hvordan bestemte varianter af A. phagocytophilum bliver mere udbredte i naturen og kan forklare hvorfor nogle varianter forårsager større tab end andre, på flåtbefængte græsningsarealer,« siger Granquist.
Huden brugt som depot for smitte
Hud-biopsier fra flåt-bid hos lam, som var naturlig smittet med A. phagocytophilum, blev undersøgt for at finde ud af om endotel-celler i blodkarrene har betydning for infektionsudviklingen og vedvarende infektion med bakterien.
Undersøgelsen viser, at man sjældent finder bakterien i endotel-celler, men at den findes i andre dele af karvæggen, og i infiltrater med betændelsesceller omkring flåt-biddet.
»Vi mener derfor, at huden udgør et vigtig depot af bakterier for smitten,« siger Granquist.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
