Det er varmt og våd, dernede i dybet. Sådan kan man hurtigt opsummere, hvorfor Danmark nu stikker borehovederne dybt ned i sandet for at hente fjernevarme.
Søren Berg Lorenzen fra Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab indledte konferencen GeoEnergi2013 i Bergen med at fortælle om projekter, som gør Danmark til skandinavisk pioner på området.
Forspringet skyldes politisk beslutsomhed, men ikke kun det. Danmark har også naturlige fordele, fortalte han.
Lerdyne dækker Danmark
Næsten hele Danmark er dækket af sedimentære bjergarter, for eksempel sandsten og lerskifer.
Nogle steder ligger lerskiferen som en enorm dyne over landet, og holder på varmen fra dybet. Denne varme kommer dels fra jordens indre, dels fra naturlig radioaktivitet i jorden.
Man behøver ikke bore så dybt ned i lerdynen, før den bliver varm. Men lersten er hård og tæt. Man skal dybere ned, før man finder det stof, der kan tage varme med op, nemlig vand.
Vand bærer varme
Grundvandet cirkulerer frit i den porøse sandsten, som findes mange steder i Danmark. Vand holder godt på varmen. Med andre ord: Vand kan lagre meget varme. Vand er en god varmebærer.
Mange steder lader vandet sig let pumpe ud af det porøse lag. Sammenlign med de hårde bjergarter i Norge og Sverige, og det bliver klart, at Danmark er som skabt til at hente varme ud af jorden.
Men selv med naturlige fordele, er det ingen nem opgave at bore ned i dybet. Man skal virkelig dybt ned for at finde både varme og vand.
Søren Berg Lorenzen fortalte om tre projekter. Det første dybe hul blev boret i 1984 ved Thisted i Jylland.
Varmt op, koldt ned
I Thisted har borefolket stukket snablen dybt ned i sandstenen. 1,25 kilometer under det jyske landskab holder vandet sig på badvandstemperaturer, nemlig på plus 45 grader.
Vandet hentes op i et rør, og går gennem en varmeveksler, som henter varmen ud.
Det koldere returvand pumpes ned igen, for derefter at blive varmet op igen. Det er lige så friskt som vestkystbølgerne en kold sommerdag: 17 grader.
Skoldende dybt
Det næste anlæg blev ikke bygget før i 2005 på Amager. Til gengæld borede man her dobbelt så dybt: I 2,6 kilometers dybde er vandet skoldende varmt som fra varmtvandshanen: 73 grader.
Dette anlæg er kun et lille forsøgsanlæg, men Søren Berg Lorenzen fortalte, at flere anlæg er under planlægning.
Det nyeste anlæg blev åbnet i februar i år. Det ligger ved Sønderborg, tæt på den tyske grænse.
Anlægget i Sønderborg ligner meget det i Thisted, men med en vigtig forskel: Her nede ligger en isolerende dyne af lerskifer over sandstenen.
Politisk styring
Selvom Danmark har naturgivne fortrin, er det også bestemt, politisk styring, som har drevet landet ned i dybet for at hente fjernevarme.
Denne kobling mellem fjernvarme og dyb geoenergi er fundamentet i dansk lov, da undergrunden tilhører den danske stat.
Al aktivitet dernede kræver licens. Viden og data, som hentes op fra dybet, skal overlades til De Nationale Geologiske Undersøgelser, som frigiver oplysningerne til alment brug.
Mange små fjernvarmeanlæg
På dette fundament står så loven om varmeforsyning. Den sikrer central planlægning og en stærk beskyttelse af brugerne. Ingen skal kunne tjene store penge på at lune de danske hjem.
En generøs offentlig finansiering og risikosikring gennem selskabet KommuneKredit har også givet et mylder af små, lokale fjernvarmeselskaber, som forsyner store og små bygninger.
Seks af ti danske husstande har indlagt fjernvarme.
Helt vedvarende energi i 2050
Over denne struktur har danske myndigheder så sat et loft på udslip. I 2050 skal dansk energiforsyning være hundrede procent baseret på vedvarende energikilder.
For at overholde dette, blev et næsten enstemmigt Folketing i 2012 enige om en ambitiøs energiaftale.
Blandt andet skal 35 millioner danske kroner bruge på at udvikle ny miljøteknologi til fjernvarmesektoren.
Allerede nu er over halvdelen af energien i fjernvarmeanlæggene fra vedvarende energikilder. Anlægget i Thisted er et godt eksempel, fortæller Søren Berg Lorenzen. Her er den vedvarende andel helt oppe på 80 procent.
Fra bio til geo
Her står geoenergianlægget lige ved siden af et anlæg, der forbrænder affald. Fjernvarmens største vedvarende energikilde er foreløbig forskellige typer af biologisk brændsel.
Men i fremtiden vil biobrændsel kunne blive en mangelvare, ifølge Søren Berg Lorenzen. Derfor mener han, at varmen fra dybet vil blive meget vigtig.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
