Fire fakta, der måske vil få dig til at holde af måger

De fleste af os har nok oplevet at få visit af en ubuden og påtrængende måge ved cafébordet, der har inviteret sig selv til resterne på de efterladte tallerkener.

Men hvor meget ved du egentlig om måger?

Her er fire fascinerende fakta om måger, der måske vil få dig til at se dem i et lidt andet lys.

Fakta nummer 1: Måger trives i byer

Måger udgør sammen med terner familien Larinae. Familiens arter er udbredt i alle verdensdele.

Selvom de fleste måger er at finde ved havkyster, kan de også trives længere inde i landet, især i byområder.

Livet i byen kan være svært for fugle. Her er ingen naturlige levesteder, så de skal lære at leve blandt menneskeskabt infrastruktur.

Måger har dog tilpasset sig godt til vores stærkt modificerede landskab.

Forskning har blandt andet fundet, at måger er meget tolerante over for uro og støj i byerne, som larm fra trafik og industri samt fodgængere, biler og lastbiler. De har endda tilpasset deres yngleadfærd, så de er i stand til at bygge reder på for eksempel flade og halvkugleformede tag på bygninger.

Måger har en stor hjerne i forhold til deres krop. Forskning peger på, at fugle med større hjerner er bedre til at tilpasse sig forandringer i deres levesteder og kolonisere nye miljøer.

Et interessant studie fra 2023 testede intelligensen hos ringnæbbede måger (Larus delawarensis), som hovedsagelig lever i Canada og det nordlige USA.

Forskere fastgjorde et stykke pølse til en snor og placerede det i en gennemsigtig kasse. Omkring 75 procent af de 138 testede måger forsøgte at løse opgaven ved at trække i snoren for at bringe maden tættere på, og 25 procent lykkedes med at få fat i den lille godbid.

Studiet viser, at måger er nysgerrige og forsøger at løse problemer. Begge færdigheder, der tjener dem godt i byerne.

Fakta nummer 2: Måger er eksperter i at stjæle mad

Måger er opportunister, hvilket betyder, at de vil prøve alle mulige slags fødekilder, uanset hvad der lige måtte være på menuen.

De er kendt for at stjæle mad fra andre måger og endda fra mennesker, en adfærd kaldet 'kleptoparasitisme', som er en ernæringsstrategi, hvor et dyr bevidst stjæler mad fra et andet dyr.

Et studie fra 2019 viste, at sølvmåger (Larus argentatus), som lever langs kysten i Vesteuropa og Storbritannien, holder øje med, hvilken retning vi kigger.

Sølvmågerne i studiet var hurtigere til at snuppe mad placeret i nærheden af en person, når personen kiggede væk fra mågen.

Anden forskning så på, hvordan sølvmåger interagerede med mad, efter at de så en person håndtere den.

Studiet fandt, at mågerne var langt mere tilbøjelige til at hakke i mad, et menneske havde håndteret, end mad, der ikke var blevet rørt af et menneske.

Perlegrå måger i Australien har et bredt udvalg af naturlige byttedyr, blandt andet polypdyr (Cnidaria, såsom vandmænd), blæksprutter, insekter, fisk, frøer, småfugle som gråspurve og gærdesmutter, planter og, når det er muligt, små gnavere.

Måger, især perlegrå måger, er også ådselædere og finde ofte føde på lossepladser.

Et studie fra 1993 registrerede 6.000 perlegrå måger i timen på en losseplads i Wollongong i Australien.

Et mere nyligt studie fra 2012 fandt, at en tangmåge-ynglekoloni på De La Guardia-øerne i Patagonien i Chile blev ernæret af mad fra en losseplads på øen.

Fakta nummer 3: Måger kan bygge rede næsten hvor som helst, når som helst

Når forholdene er til det, og der er rigelig føde, kan måger yngle året rundt. I løbet af ynglesæsonen lægger sølvmåger et til fire æg.

Mågerne hviler på bredden ved kysterne, hvor de også bygger reder på stranden.

En del mågearter, blandt andet perlegrå måger i Australien, bygger deres reder i fordybninger i jorden foret med for eksempel blade og anden vegetation.

Perlegrå måger foretrækker at bygge reder og yngle i kolonier, men i takt med at byerne spreder sig til deres levesteder, har måger tilpasset sig til at yngle og bygge reder en række andre steder.

Fordi deres reder er så enkle, kan de bygge reder på græsbaner, halvkugleformede tage, parkeringspladser, lavtvoksende buskads og endda helt flade tage.

Mågehanner i byerne er tungere og i bedre fysisk form

Ulempen for fugle, der ruger på jorden, som for eksempel måger, er, at de er særligt sårbare over for menneskelige forstyrrelser, som plæneklippere, fodgængere og deres hunde samt vildfarne fodbolde.

Men mågerne ser alligevel ud til at klare alle strabadserne.

Overfloden af menneskeføde ser ud til at gavne ynglende fugle. Et studie af perlegrå måger på Tasmanien i 2008 viste, at mågehanner i byerne var tungere og i bedre fysisk form end hanmåger, der ikke levede i byen.

Interessant nok blev der ikke påvist nogen forskel mellem hunnerne.

Yderligere forskning er nødvendig for at se, hvor succesrige perlegrå måger i byerne er til at yngle og opdrætte unger ved hjælp af menneskeføde.

Fakta nummer 4: Måger gør fælles front mod fjenden

Katte (både kæledyr og vilde) er et stort minus ved mågernes byliv. Ræve og vilde hunde kan også udgøre en stor trussel. Og her kommer holdarbejde ind i billedet.

Når perlegrå måger opdager et rovdyr, arbejder de sammen ved hjælp af en forsvarstaktik for at drive truslen væk.

En af deres strategier mod rovdyrene kaldes 'social mobbing'. Her slår en gruppe måger sig sammen om at chikanere en potentiel fjende, som for eksempel en kat eller ræv, ved at flyve hen imod truslen med gennemtrængende skrig, indtil den forsvinder.

Nogle måger kan endda kaste op eller skide på rovdyret med overraskende nøjagtighed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.