Dybhavsblæksprutter har en helt særlig evne til at camouflere sig selv fra rovdyr og andre uønskede gæster.
I denne video skal du flere gange knibe øjnene sammen for overhovedet at få øje på omridset af dem.
Forskerne har længe været fascineret af blæksprutternes evne til at skifte farve og aflæse former og mønstre omkring sig, men nu er Sarah Zylinski, som er 'visual ecologist' (visuel økolog) ved Duke University i USA, måske blevet lidt klogere på de mangearmede væseners hemmeligheder.
Sarah Zylinski har studeret dybhavsblæksprutter i flere år, og hun interesserer sig især for, hvordan havdyr opfatter og bruger lys og farver.
Ved at undersøge, hvordan en særlig blæksprutteart, Sepia-blæksprutten, reagerede på forskellige mønstre, kunne hun konstatere, at deres hjerner på mange måder virker ligesom menneskers.
Se hvordan i videoen herover.
\ Fakta
Sepia-blæksprutter har to lange og otte korte arme. Kroppen er flad og bred og forsynet med sidefinner. Inde i kroppen sidder der en aflang kalkskal.





























