De fleste mennesker i Vesten har et indhold af det hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA) i kroppen.
Stoffet har samme effekt på mennesker som østrogen og er derfor især skadeligt for gravide. I Danmark er stoffet dog også forbudt i sutteflasker, tudkopper og emballage til babymad.
Forsøg på dyr har vist, at store mængder af stoffet er skadelige. Foreløbigt kræver det dog mere konkrete beviser på den skadelige effekt af mindre doser, hvis der skal strammes op på reguleringen af stoffet.
Nye undersøgelser
Nu skaber to nye studier fornyet opmærksomhed omkring BPA, skriver Nature.com.
Det ene studie viser at folk, der jævnligt er i fysisk kontakt med kasseboner har en større mængde af stoffet i kroppen end gennemsnittet. Det andet studie viser, at stoffet let absorberes gennem huden.
BPA anvendes ofte i emballage til føde- og drikkevarer, hvor molekylet normalt er indkapslet som en del af en kompleks polymer. Flere har dog udtrykt bekymring overfor stoffets anvendelse i det papir, der bruges til kasseboner.
I det termiske papir forekommer de kemiske forbindelser som såkaldte frie monomer, hvilket gør det lettere for kroppen at absorbere dem end andre former fundet i fødevareemballage.
Svinehud og menneskehud
Daniel Zalko, der er toksikolog ved Det Franske Nationalinstitut for Landbrugsforskning i Paris, har sammen med sine kollegaer påvist, at frit BPA kan absorberes 'effektivt' gennem huden.
Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Chemosphere, kan være med til at forklare, hvorfor BPA-niveauet i den almindelige befolkning, forekommer at være højere, end de doser man teoretisk set optager gennem mad og drikke.
Zalko og hans kolleger kom frem til resultaterne ved at sende radioaktivt BPA gennem en hudprøve fra et svineøre. Svinehud anvendes ofte som en model for menneskehud. Udover forsøgene med svinehud foretog forskerne også forsøg på mindre prøver af menneskehud.
Resultatet blev, at omkring 65 procent af radioaktiviteten spredtes gennem svinehuden, imens 46 procent spredtes gennem menneskehuden. Begge vævstyper var i stand til at omsætte BPA.
Ifølge Zalko viser resultaterne, at kasseboner bør omgås med forsigtighed.
»På samme måde som vi råder folk til ikke at bruge polykarbonat-baserede sutteflasker, ville det være klogt at råde gravide kvinder til at undgå eller at vaske deres hænder efter at have rørt ved denne type papir,« siger han til Nature.com.
Gravide bør være forsigtige
Resultaterne understøttes af yderligere to undersøgelser.
Joe Braun, der er epidemiolog ved Harvard University i Boston, undersøgte BPA-koncentrationen i urin hos 389 gravide kvinder og analyserede tallene ud fra kvindernes beskæftigelse.
Det viste sig, at ekspedienter, der er hyppigere i kontakt med kasseboner end andre faggrupper, også havde den højeste koncentration af BPA i deres urin. Koncentrationen hos dem lå på 2,8 mikrogram pr. gram, hvor den hos lærere er på 1,8 og hos industriarbejdere på 1,2.
Selvom Joe Braun kun havde medtaget 17 ekspedienter i sin undersøgelse, understreger han, at gravide, der ekspederer, bør være forsigtige.
Samtidig bemærker han dog, at man nok ikke har noget at frygte, hvis man blot er i kontakt med et par kasseboner dagligt.
