Forskere kommer sommetider hjem med nogle helt andre resultater i bagagen, end de måske lige havde regnet med.
Det er Ole Næsbye Larsens forskning et lysende eksempel på.
For omkring 10 år siden drog han til Californien for – sammen med en amerikansk kollega – at undersøge de parringslyde, som den verdenskendte hvalros Sivuqaq laver under vand i forlystelsesparken Six Flags.
Lydsignaler, vi endnu ikke ved særlig meget om, men som er karakteriseret ved gennemtrængende bankelyde og en slags klokkelyde, der sandsynligvis bruges til at lokke hunnerne til.
Til forskernes store overraskelse var det imidlertid mere end blot klokkelyde og banken, der kom fra hvalrossen Sivuqaq. De blev nemlig mødt af høje lyde af klapsalver under vand fra Sivuqaq, der taktfast klappede forlufferne sammen – et fænomen, der aldrig er blevet filmet hos hvalrosser før.
»Vi kom for at studere de forskellige måder, som hvalrosser laver lyde på og for at karakterisere dem. Men da vi begyndte vores undersøgelser, klappede Sivuqaq nogle dage sine forluffer sammen tusinder af gange i træk, mens han uophørligt befandt sig under vandet,« siger Ole Næsbye Larsen, der lektor emeritus på Syddansk Universitet.
»Til at starte med var det utrolig distraherende, da vi ikke kunne få de optagelser, vi kom efter. Men efter nogle dage satte vi os for at undersøge den her klappen nærmere.«
Efter godt et årtis forskning – med flere afbræk – er resultaterne nu udgivet i tidsskriftet Royal Society Open Science, og forskernes hypotese er, at den høje undervandsklappen er en del af et parringsritual.
\ Verdenskendt hvalros
Sivuqaq blev kendt på det store lærred, efter hvalrossen var med i den amerikanske film ‘50 first dates’ med Adam Sandler and Drew Barrymore.
Hvalrossen døde i en alder af 21 i 2015 og havde levet næsten hele sit liv i forlystelsesparken Six Flags i Californien i USA
Kan være et parringsritual
Når man arbejder med en hvalros, er det ikke sådan lige at hoppe i bassinet og nærstudere den store krabat.
Forskerne placerede derfor en hydrofon – en slags undervandsmikrofon – i vandtanken og optog de lyde, som hvalrossen lavede under vand.
Derudover sendte Ole Næsbye Larsen bud efter sit højhastighedsvideokamera fra Syddansk Universitet, så klappene kunne analyseres i detaljer.
Og efter at have filmet og fulgt Sivuqaq over en længere periode begyndte forskerne at se en sammenhæng: Hvalrossen klappede instinktivt og langt hyppigere i det tidligere forår, når hormonerne steg.
»Vores målinger viste, at når Sivuqaq’s klappen toppede, så toppede niveauet af det hanlige kønshormon testosteron også. Derfor antager vi, at det er en måde at kommunikere og tiltrække hun-hvalrosser på. Det er ikke noget, man har observeret i naturen før, og derfor er det svært at sige noget almengyldigt om det,« forklarer Ole Næsbye Larsen.
»Men Sivuqaq har aldrig været i forbindelse med andre voksne hvalroshanner og har derfor ikke set eller lært noget af dem, og da vi lavede en rundspørge til andre zoologiske haver med hanhvalrosser, var tilbagemeldingen, at de havde oplevet forskellige variationer af den samme type klap.«
Hvorfor overhovedet klappe?
Det var ikke blot små, diskrete klap, som du måske kan ane fra videoen øverst.
Selv når forskerne stod 10-20 meter væk fra bassinet, der har en 10 centimeter tyk rude, var klappelyden meget markant, beretter Ole Næsbye Larsen.
Forskerne observerede også, at lyden kom meget taktfast med 1,2 sekunders mellemrum, præcis som det sker, når hvalrosserne laver en bankelyd – og begge signaler er muligvis synkroniseret med hvalrossens hjerterytme.
»Man kan forestille sig, at der er mange lyde, når hvalrosser svømmer rundt ude omkring isbjergene og pakisen. Når de så frembringer lyde, som er kraftige, korte og gentages med faste intervaller, vil det være lettere for en hun-hvalros at adskille den lyd fra alt det andet støj, der er under vandet,« vurderer forskeren.
Når en hvalros klapper hårdt under vandet, sker der formentlig det, at vandet mellem deres finner fordamper til en sky af bobler, som derefter kollapser og derved producerer en ekstrem høj lyd.
Det samme sker for eksempel omkring skruen på en båd, der sejler hurtigt. Boblerne holder ikke længe, og de bliver klemt sammen igen af vandtrykket, hvilket så skaber det korte, kraftige smæld.
Det kaldes også at danne kavitationsbobler, når forlufferne rammer hinanden med stor kraft, hvilket forskerne fangede med et særligt kamera, der kan fange ultrahurtige bevægelser – du kan en video herunder.
»Den største overraskelse var overhovedet at se kavitationsbobler og se den mekaniske del. Vi havde ingen fornemmelse af, hvad der skabte den her lyd, og ellers måtte vi jo bare sige, det var klap under vand.«
Forsker: Rigtig fin videnskab
Seniorforsker Jakob Tougaard, der ikke har været en del af forskningen, kalder det nye studie »rigtig fin videnskab«, hvor forskerne har godt fat i både:
- Mekanismen: Hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at hvalrossen laver klappelyden.
- Funktionen: Hvorfor den klapper på livet løs under vand.
»De har både observationer og optagelser til at underbygge deres hypotese, og det er tydeligt på videoen, at der dannes luftbobler, når hvalrossens luffer rammer hinanden. Det er meget svært at forestille sig, hvordan de skulle kunne dannes på andre måder end ved kavitation,« vurderer Jakob Tougaard, seniorforsker ved Institut for BioScience på Aarhus Universitet.
»Derudover argumenterer de godt for, at det er en adfærd relateret til parring. Hvalros-hanner er kendt for at lave meget lange forestillinger – displays – under vand som led i parringen.«
Hvordan, og hvorfor, det foregår, er stadig ikke kendt i detaljer, og det er også svært at sige noget almengyldigt på baggrund af en enkelt hvalros, påpeger Jakob Tougaard.
Men den gængse opfattelse er, at disse forestillinger er meget anstrengende for hannen. Derfor kan de fungere som såkaldte ‘ærlige signaler’, som er med til at fortælle hunnerne, hvilke hanner der er de stærkeste og i bedst fysisk form.
Når man kalder dem ’ærlige’ signaler, er det, fordi hannerne ikke kan snyde – det er nemlig utrolig svært at klappe under vand.
»Hvalrossens klap kan være en del af en sådan forestilling. Det kræver helt sikkert kræfter at gøre det igen og igen. Når man samtidig ser, at det a) kun er hannen, der gør det, og b) at det sker i parringstiden, så er det en stærk indikation på, at det knyttet til parringsadfærden.«
Lever i utilgængelige områder
Forskningen har som sagt været en del år undervejs, og højhastighedsvideoerne blev optaget tilbage i 2011 og 2012. Siden da har resultaterne imidlertid simret lidt i baggrunden.
Men hvorfor bliver studiet så publiceret netop nu? Det er der en god forklaring på:
»Vi var jo ikke sikre på, om det blot var én hvalros, der havde fået en mærkelig ide om at klappe, og adfærden skulle gerne kunne almengøres. Først da en australsk forsker offentliggjorde optagelser af klappende gråsæler, fik vi mod på at offentliggøre Sivuqaq’s klappeadfærd.«
»Optagelserne viste, at sælerne faktisk klappede på samme måde som hvalrossen, og at de andre gråsæler svarede på klappesignalerne; så vi ser adfærden hos flere arter,« siger Ole Næsbye Larsen.
Det er David Hocking, som er seniorkurator for hvirveldyrszoologi ved Tasmanian Museum and Art Gallery, der har observeret en lignende klappe-adfærd hos vilde gråsæler i yngletiden.
»Vi forestiller os, at vi ved det meste om alle mulige store dyr, men der stadig er en del, vi endnu ikke har styr på,« siger Ole Næsbye Larsen.
Professoren regner ikke med at arbejde videre på det nuværende studie og understreger, at det vil være utrolig dyrt og omstændigt at gennemføre et studie af hvalrosser i deres naturlige omgivelser.
»Hvalrosser lever på meget utilgængelige steder, hvor det er både mørkt og koldt, når de udfører de her parringsritualer fra januar til marts, for eksempel i Hudson Bay eller i andre arktiske områder. Derfor er det meget få og relativt gamle studier, hvor man har haft mikrofoner ude og observeret den tilhørende adfærd hos hvalroshanner.«
Men sammen med sin kollega Colleen Reichmuth fra University of California Santa Cruz er han ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af, hvordan de andre bankelyde og klokkelyde, som de oprindelig kom for at studere, frembringes af hvalrosserne.
