Californiens indbyggere frygter jordskælvene. San Francisco-skælvet i 1906 er anset for at være en af de mest ødelæggende naturkatastrofer, der har ramt USA i moderne tid.
Efter jordskælvet brød store brande ud i hele byen. De varede i flere dage og lagde omkring 80 procent af byen i grus.
Skælvet havde sandsynligvis en styrke på 7,8.
Næsten 3.000 mennesker døde under katastrofen, og hundredetusinder blev hjemløse.
Spændingen Californiens jordskorpe bygger sig op
Californiens indbyggere må leve i usikkerhed om, hvornår noget lignende vil finde sted igen.
»Kontinentalpladerne bevæger sig, og spændingen i jordskorpen bygger sig op,« siger David Schwartz, en af forskerne bag studiet og geolog ved U.S. Geological Survey.
Den amerikanske forskergruppe har nu analyseret jordskælv fra 1600-tallet og frem til i dag, og de mener, at der er mindst to sandsynlige scenarier for fremtidige store skælv i San Francisco-området.
Bruger historien til at forudsige fremtiden
Forskerne mener, at der var en serie af skælv i 1600- og 1700-tallet, som tilsammen frigjorde lige så meget energi som jordskælvet i 1906.
Geologerne tror, at dette vil kunne forekomme igen, og serien med skælv kan derfor være et muligt alternativ til et stort jordskælv.
»Vi kigger tilbage i historien for at kunne tegne et tydeligere billede af, hvad der kan ske flere årtier frem i tiden,« siger David Schwartz.
Jordskælvet i 1906 frigjorde store spændinger
Seks store forkastninger krydser San Francisco-området: San Andreas, San Gregorio, Calaveras, Hayward-Rodgers Creek, Greenville og Concord-Green Valley.
I en forkastning ligger to dele af jordskorpen og presser mod hinanden, enten horisontalt eller vertikalt.
Friktionen mellem de to dele gør, at de ikke kan bevæge sig, og der bygges langsomt, men sikkert store spændinger op.
Når spændingerne bliver for store, opstår der et jordskælv, og pladerne kan forskyde sig flere meter i løbet af kort tid.
»Det store jordskælv i 1906 gjorde, at spændingerne aftog i området, og var begyndelsen på en længere periode med mindre jordskælvsaktivitet,« siger David Schwartz.
Jordskælvsserie på op til 7,8 på Richter-skalaen
Forskerne har brugt tidlige beskrivelser af jordskælv i området for at kunne analysere, hvad der tidligere er sket.
De har blandt andet analyseret optegnelser fra den kristne udpost Mission Dolores, der blev grundlagt i 1776.
De foretog også udgravninger omkring flere forkastninger i området og undersøgte, hvor og hvornår tidligere overfladebrud havde fundet sted. Ved hjælp af karbondatering kunne forskerne tidsbestemme tidligere jordskælv.
Udgravningerne tegnede et billede af, at der var en serie af store jordskælv i perioden 1690-1776, som varierede mellem 6,6 og 7,8 på Richter-skalaen.
Forsker: Alt for svært at forudsige jordskælv
Steven Gibbons er seismolog ved det norske seismologiske forskningscenter NORSAR; og han tror det er meget svært at sige noget om fremtidens jordskælv.
»De processer, der ligger bag udløsningen ved jordskælv, er så uforudsigelige, at jeg ikke tror, der er grundlag for at kunne forudsige, hvordan fremtidige jordskælv vil blive,« siger Steven Gibbons til forskning.no.
»Det kan være, der kommer en serie med store jordskælv i stedet for et kæmpe stort jordskælv, men det er lige så sandsynligt, at der ikke gør.«
»Vi ved simpelthen ikke nok om, hvordan forkastningerne opfører sig.«
San Francisco vil blive ramt igen
Steven Gibbons tror i øvrigt, at den periode, som forskerne har analyseret, er lidt for kort.
»Vi ved, at der var et stort skælv i 1906, men vi ved ikke, hvornår der var et tilsvarende stort skælv før det i området. Jeg tror, det er enormt svært at sige noget om jordskælvsintervallerne.«
»Der vil komme et nyt stort skælv i området, men vi aner ikke hvornår,« afslutter Steven Gibbons.
Hvis du vil se flere billeder fra jordskælvet i 1906, kan de findes i U.S. Geological Survey’s arkiver.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
