Man siger, at øjet er sjælens spejl, og ifølge forskningen gælder det måske også for vores firbenede venner.
Lige siden vores allesammens yndlings-naturforsker, Charles Darwin, vendte op og ned på vores forståelse af verden, har vi været fascineret af, hvordan dyr kommunikerer ved hjælp af forskellige ansigtsudtryk, og hvordan forskellige arter udtrykker sig på ens måder.
Alligevel var det ikke indtil for nylig, at forskere begyndte at undersøge dyreansigter mere systematisk for at finde ud af, hvad deres ansigtsudtryk siger om deres følelser.
Det meste af forskningen har fokuseret på at forstå, hvordan dyr reagerer på smerte ved at bruge såkaldte 'grimasse-skalaer'.
Grimasse-skalaer består af en række billeder, der viser, hvordan et dyrs ansigtsudtryk forandrer sig, når det bliver udsat for henholdsvis ingen, moderat eller voldsom smerte.
Disse studier blev oprindeligt udført på mus, men lignende skalaer er sidenhen blevet udviklet til en række andre dyr, som heste, kaniner, ildere, smågrise, får, rotter og katte.
Interessant nok minder de ansigtsudtryk, som flere af dyrene laver, når de bliver udsat for smerte, om hinanden. De klemmer øjnene sammen, deres næser bliver anspændte, og mund, kinder og ører bliver en smule forfladiget og tilbagetrukket.
Holder kortene tæt til kroppen
Selvom forskningen kan hjælpe os med at forstå dyrene bedre, så er der stadig lang vej til, at vi opnår den såkaldte ‘Kong Salomons Ring’ - evnen til at tale med dyr.
Én af udfordringerne ved at forstå dyr er, at vi ofte prøver at overføre de udtryk på dyrene, som vi kender fra os selv, selvom de fleste dyr har en helt anden ansigtsmuskulatur, de bruger på en anderledes måde.

Og så er det desuden svært at sammenligne ansigtstræk fra dyr med forskelligt udseende. En rundhovedet perserkat ser eksempelvis markant anderledes ud end den mere langørede og langnæsede siameser.
Især katte kan finde på at holde kortene tæt til kroppen, når det kommer til smerte. Kattens forfædre var ensomme og meget territoriale dyr, som ofte måtte skjule sig fra større rovdyr.
\ TEST: Er du en 'katte-hvisker'?
Omtrent 13 procent er usædvanlig gode til at tolke kattes ansigter, indikerer et online-studie fra 2019. Læs en sammenfatning af studiets resultater her.
- I studiet indgår resultaterne fra 6.300 mennesker fra i alt 85 forskellige lande.
- I gennemsnit havde testpersonerne 59 procent rigtige svar.
- Kvinder fik generelt bedre resultater i testen end mænd.
- 'Katte-hviskere' var oftere dyrlæger eller veterinærsygeplejersker.
- Men kattejere var generelt ikke bedre til at tolke kattes ansigter end andre.
Derfor gør katte ikke et stort nummer ud af det, når de lider, og det kan være vanskeligt at gennemskue. Ofte vil de bare blive en smule stille, trække sig tilbage eller bare lade som ingenting. Deres ansigtsudtryk er altså diskrete, og det kan være svært for mennesker at afkode.
Fortolkning af udtryk
Det kan være en anelse anstrengende at undersøge disse kryptiske og diskrete forandringer i kattens ansigtsudtryk, og derudover kræver det træning.
Derfor er der opstået en større interesse for, hvordan man ved hjælp af såkaldt machine learning kan automatisere analysen af både mennesker og andre dyrs ansigtsudtryk ved hjælp af algoritmer og statistik.
Hvad der generelt har manglet i denne forskning, er et mindre fokus på mennesker og tilgengæld flere systemer med fokus på andre dyrearter.
Og det var motivationen bag vores seneste forskning med fokus på katte, hvilket dannede grundlag for målsætningen om at udvikle automatiseret analyse af ansigtsudtryk.
Ved brug af en teknik, som normalt bruges til at måle knogler, analyserede vi næsten 1.000 billeder af katteansigter, baseret på viden om, hvordan katteansigter bevæger sig samt deres underlæggende ansigtsmuskulatur.
Ved at sammenligne billeder af katte fra før og efter kirurgiske indgreb var vi i stand til at identificere de udtryk, som hos katten er forbundet med smerte.
Vi fandt en række nøgleudtryk:

- i. Ørerne bliver spidse med længere afstand mellem hinanden.
- ii., iii., iv. Mund og kinder trækker sig sammen og rykker tættere mod næsen og op mod øjnene.
- v. Øjnene bliver en anelse smallere.
- vi. Ørernes ydre skifter form - det højre øre bliver en anelse smallere og rykker længere ned mod siden af ansigtet.
- vii. Næsen peger en smule mere nedad samt en smule til venstre.ForskerzonenDenne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden
Får vi apps, der forstår kattes ansigter?
Selvom disse forandringer i kattens ansigtsudtryk kan virke åbenlyse, når man ser på den enkelte kat, så er forskellene ret små, når man ser på hele populationen. Det skyldes højst sandsynligt store forskelle i de enkelte kattes udseende.
Det betyder, at man i praksis sagtens kan komme til at overse de udtryk, som knytter sig til smerte - især hvis ens dyrlæge ikke ved, hvordan den enkelte kat normalt ser ud.
Den gode nyhed er, at kattens ejer derfor faktisk selv kan være bedst egnet til at fortolke disse mindre ændringer.
Og så kan det være, at der en dag kommer en app, som ved at analysere en kats ansigt kan hjælpe med at finde ud af, om den lider.
Denne metode kan på sigt også bruges til at undersøge følelser og udtryk blandt andre arter. Så måske får vi snart et værktøj lige ved hånden, der kan hjælpe os med at kommunikere med vores kæledyr.
Lauren Finka hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Johan Storgaard Jespersen.
![]()






























