Eremitkrebs er ikke helt som andre krebs.
I modsætning til mange af deres slægtninge, mangler de nemlig et passende beskyttende panser omkring bagkroppen. Bagdelen er i stedet blød og sårbar, og et temmelig svagt punkt hvis den forbliver ude i det fri.
Eremitkrebsen er altså afhængig af et ledigt sted at krybe i skjul. Og heldigvis findes der noget sådant. Krebsen stopper den nøgne bagende ind i et tomt sneglehus af en passende størrelse, og er dermed godt beskyttet mod skumle væsner der har krebs på menukortet.
Men selv et førsteklasses sneglehus er desværre kun en midlertidig lettelse for den lille beboer. Eftersom eremitkrebsen vokser, bliver pladsen i huset stadig mere trang. Til sidst er der ingen vej udenom: Hjemmet skal skiftes ud, med et som er større.
Men dette kan være lettere sagt end gjort.
Boligmangel
Ofte findes der ikke tilstrækkeligt mange egnede sneglehuse i omløb, og nogle eremitkrebs må bevæge sig nøgne rundt, står der i en pressemeddelelse fra Tufts University. Det er forskere derfra, som har forsket omkring eremitkrebsen Coenobita clypeatus, som normalt lever i Caribien.
»Jeg har set eremitkrebs slæbe rundt på flaskepropper, og til og med hætter fra kuglepenne. Det er tragisk,« siger professor Sara Lewis fra universitetet.
Men dyrene lader sig ikke knække af de vanskelige boligforhold. I stedet har de tilegnet sig til en spøjs social praksis som letter jagten på huse for hele banden.
De arrangerer 'husbyttecirkler'.
Krebs på stribe
Når en eremitkrebs i husbekneb går på jagt efter en ny bolig, finder den ikke altid et passende nyt hjem. I stedet falder den måske over et hus som er alt, alt for stort. Så skulle man måske tro at det bedste blot ville være at give slip på drømmen, og fortsætte jagten.
Men ikke Coenobita clypeatus. Den stopper i stedet op og giver sig til at vente. Efter en tid kommer der flere til, i forskellige størrelser. Og så sker det utrolige:
Krebsene stiller sig ganske enkelt op i en slags kaotisk række efter faldende størrelse. Hver af dem klamrer sig fast til huset hos en som er lidt større.
Og så bytter de hjem, alle sammen.
Idet den største af eremitkrebsene smutter over i det ubeboede hus, bliver dens gamle sneglehus jo ledig. Der flytter den næste i rækken så ind. Og sådan fortsætter det til hele banden har fået et bedre ly at gemme sig i.
»De tilbringer timevis i kø, og så udløses kæden i løbet af få sekunder, akkurat som en stribe dominoklodser,« siger Randi Rotjan fra New England Aquarium, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
