Engang var 'makreller i Grønland' en joke - nu er de en realitet

Da seniorforsker Teunis Jansen begyndte at arbejde med makrelfisk i midten af 00’erne, var det en stående joke i miljøet, at makrellerne en dag ville nå »helt til Grønland«.

I 2011 blev det første eksemplar af en makrel dokumenteret i grønlandsk farvand, og derfra gik det hurtigt. I 2014 udgjorde makrelfiskeriet op mod en fjerdedel af de samlede grønlandske eksportindtægter. I 2015 faldt bestanden en anelse, men ifølge et nyt studie af Teunis Jansen og kollegaer er de grønlandske makreller kommet for at blive.

»Temperaturstigninger i vandet ud for Østgrønland og i den strøm, der leder dem den vej, er den primære grund til, at Grønland er blevet et større og bedre habitat for makrellen. Det kom bag på alle, at makrellerne pludselig begyndte at vandre den vej, men nu er det en fast rute for dem,« siger seniorforsker Teunis Jansen fra Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Ecological Applications.

Vandet ud for Grønland er blevet varmt nok til makreller

Makrel er en af de mest fiskede fiskearter i verden og er en meget vigtig art for fiskeriet i Danmark, Norge, Skotland, Irland, Holland og Island. Samlet set er det den økonomisk vigtigste fiskeart i hele EU. Men en arktisk fisk har makrellen aldrig været – den hurtigtsvømmende stimefisk er ikke ret glad for vand, der er koldere end seks grader, og under to graders kulde dør den.

Deraf opstod joken om, at verden da først var af lave, når makrellen nåede til Grønland.

Men nu er vandtemperaturerne i større dele af farvandet sydøst for Grønland (se kortet til højre) steget til over otte grader, og så begynder det at ligne noget for de varmeelskende makreller. Altså, hvis man synes, at otte grader varmt vand går under kategorien ’varmt’.

»Vi har kortlagt forekomsten af makrel i Grønlands økonomiske zone (se faktaboks til højre) på østkysten fra Danmarks Stræde og sydpå til Kap Farvel. Og vi fandt stort set makrel overalt midt på sommeren. De største mængder fandt vi i lunere vand med en temperatur på mere end 8,5 grader,« fortæller Teunis Jansen.

Makrellens spredning er relativt unik

Makrellernes spredning er temmelig enestående i nyere tid, fortæller lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han har ikke været med i studiet, men har læst det.

»I foråret 2011 indleverede en grønlandsk fisker den første makrel, han havde fundet i maven på en hellefisk. Derefter fangede Naturinstittet også nogle stykker. Allerede der var det biologisk særdeles spændende, om det var enkeltstående tilfælde, eller om fiskene ville formå at bide sig fast og blive så talrige, at de kunne fiskes erhvervsmæssigt og komme til at betyde noget i økosystemet,« siger han og fortsætter:

»Og så gik der jo ikke mere end to år, før der lå kæmpe trawlere (fiskefartøj, red.) og halede den ene kæmpelanding ind efter den anden. Det er ret specielt og relativt sjældent. Herhjemme kan vi sammenligne det med sortmundet kutling, hvor vi det ene år stod med det første eksemplar i hånden, og få år efter var der millioner.«

LÆS OGSÅ: Sortmundet kutling spreder sig hastigt i Danmark - og truer din rejemad

Makrellen er kommet til Grønland for at blive

Egentlig startede makrellernes underlige adfærd helt tilbage i 2007. Da begyndte de nemlig at dukke op i stort antal omkring Island i Irmingerstrømmen – en afstikker fra Golfstrømmen, som du kan se på kortet herunder – hvor de ellers plejede at følge den Norske Strøm mod nordøst.

År for år forlængede de deres vandringer i den nye retning – og i 2011 blev de altså fanget ved Grønland for første gang.

»Der har sikkert været nogle enkelte, før vi observerede dem første gang i Østgrønland i 2011, men slet ikke i mængder som i de senere år. Det skyldes en kombination af, at bestanden er blevet større, og der er mindre føde i øst, men i særdeleshed også af, at vandet er blevet varmere,« forklarer Teunis Jansen.

I samme periode har forskerne set rekordhøje temperaturer i Irmingerstrømmen, der går fra makrellens gydeområder vest for de britiske øer og mod nordvest, mod Island og Grønland. I det nye studie viser forskerne, at områderne med temperaturer, der egner sig til makreller, er fordoblet i grønlandsk farvand i de senere år.

De har ikke fundet nogle indikationer på, at der er tale om et midlertidigt fænomen – tværtimod.

»Det er spændende, at der nu er lavet beregninger og grundige analyser, der peger på, at makrellen vil blive der. Man kigger på klimafremskydninger, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver koldere – i hvert fald ikke inden for hverken din eller min levetid eller de næste 100 år,« siger Peter Rask Møller.

»Det viser bare, at det kan virkelig, virkelig stærkt«

Peter Rask Møller var i 2015 selv forfatter på en videnskabelig artikel, som pegede på, at store fiskebestande snart vil være i stand til at klare rejsen nordpå og trodse barrieren mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Is, kulde og barske betingelser har ellers igennem årtusinder tjent som en naturlig adskillelse af Atlanterhavet og Stillehavet på den nordlige halvkugle.

»Jeg har arbejdet i Grønland siden 1991, og det her var ikke noget, man overhovedet havde drømt om i 90erne. Men nu er de der, flere af de ikke-arktiske fisk, og det er på begge sider af Grønland, og det er langt oppe mod nord. Det viser bare, at det kan gå virkelig, virkelig stærkt,« siger Peter Rask Møller.

Han forklarer, at det særligt vil være de meget talrige arter og de såkaldte ’pelagiske’ fisk – fisk, der lever i overfladevand, som hurtigere bliver opvarmet – vi kan regne med, kommer til at bevæge sig nordpå i fremtiden. Han nævner hvillinger, havtasker og grå knurhane som eksempler på fisk, der allerede har rykket sig.

I 2010 lavede vi en stor tjekliste over alle de grønlandske fisk for at samle op på, hvad der var sket af nye ting siden starten af 90erne. Der så vi, at der var kommet 57 nye fisk til, men på det tidspunkt var makrellen ikke engang med på listen. Der var enkelte rygter, men vi markerede den som en art, der ikke var dokumentation for.

Peter Rask Møller, lektor

»Men der taler vi enkelte fisk eller håndfulde, og der skiller makrellen sig voldsomt ud. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at det er en fisk, der findes i så voldsomt antal – men der var alligevel ingen, der havde set, at det skulle komme så hurtigt.«

Ekstremt eksempel på klimaforandringers effekt på et lands økonomi

Alt imens forskerne har svært ved at beslutte sig for, om makrellernes emigrering mest af alt er interessant fra et biologisk synspunkt eller skræmmende fra et klimaperspektiv, er der fra et grønlandsk standpunkt overvejende tale om en succeshistorie.

En ny og vigtig ressource er kommet til landet, og det bliver udnyttet i stor stil – også for meget, men det er en anden historie. Den kan du læse mere om i boksen under artiklen.

Dog, understreger begge forskere, skal man huske ikke at lade sig forblænde af den store, økonomiske gevinst her og nu.

»Makrellens ankomst til Grønland er det hidtil mest ekstreme eksempel på, hvordan klimaforandringer kan påvirke en hel nations økonomi. Det er meget reelt; klimaforandringer fører både godt og dårligt med sig. I dette tilfælde er det godt for fiskerne, men vi skal huske, at globalt set er ulemperne ved klimaforandringer stadig helt dominerende,« siger Teunis Jansen.

Peter Rask Møller supplerer:

»Det er bare heldigt, at det i dette tilfælde er en gevinstkupon og en art, vi rent faktisk kan bruge til noget. Klimaforandringerne er fulde af overraskelser, og hvad bliver det næste? Det ved vi ikke, men vi kan håbe, at det kommer i et tempo, så der ikke er for mange andre arter, der kollapser.«