De ekstremt giftige stenfisk er bevæbnede med spidse knogler, der sidder under øjnene, og som kan springe frem og spidde deres fjender som springknive.
Det fortæller amerikanske forskere fra University of Kansas i et nyt studie, skriver sciencealert.com.
Springkniven er den seneste tilføjelse til stenfiskenes våbenarsenal, der tilsammen tegner et billede af en dyregruppe, du nok skal holde fingrene og tæerne fra.

Der findes ikke stenfisk i europæiske farvande, men i Indonesien spiser man stenfiskene, og de store stenfisk er en delikatesse.
»Det fatter jeg simpelthen ikke,« tilføjer forskeren i en pressemeddelelse fra University of Kansas.
William Leo Smith var blandt de første til at opdage tegn på stenfiskenes 'springkniv' for 15 år siden, men dengang forstod forskerne ikke, hvordan den fungerede.
Knoglens videnskabelige betegnelse er 'den lacrimale sabel', hvor 'lacrimal' betegner noget, der vedrører området ved tårekanalen.
I det nye studie beskriver forskerne for første gang, hvordan den specielle knogle udviklede sig, og de har afdækket, hvordan fisken styrer kniven ved hjælp af muskler i sit ansigt.
I alt har forskerne gen-analyseret 113 kropsmæssige og 5.280 molekylære egenskaber i 63 arter af stenfisk. Og de fandt den lacrimale sabel i dem allesammen.
»Hver art af stenfisk (Synanceiidae), som jeg har undersøgt, har denne funktion, og det definerer gruppen, ligesom pattedyr er defineret af mælkekirtler,« fortæller William Leo Smith til sciencealert.com.
Det nye studie af stenfiskene er publiceret i tidsskriftet Copeia.






























