Ekspert: Kritik af Skjern Å-forsker er urimelig

Det var et ubehageligt, personligt angreb, som DCE-medarbejdere rettede mod Morten Lauge Pedersen, Aalborg Universitet.

Hvad kan dog fremkalde en så ubændig vrede mod en kollega, der, med udgangspunkt i Skjern Å-projektet, velvilligt har fortalt en journalist om vandløbsrestaurering?

Jeg kan (næsten) forstå, at DCE-medarbejderne er forbitrede over, at Morten for næsen af sine kolleger tager æren for, at ny DCE-forskning viser, at det tager lang tid, før Skjernåen får sin gamle slyngninger og sin oprindelige natur tilbage.

Ikke et ondt ord om denne forskning. Men Morten har såmænd bare gentaget, hvad vi også vidste om vandløbs-slyngninger, deres tidshorisont og deres funktion, da Skjern Å-projektet blev planlagt.

Det var ikke første gang, man genslyngede vandløb: Man gik ud fra, at vandløbenes velkendte naturlove også gælder i Skjernåen. Morten har næppe røbet breaking news fra den undersøgelse, han refererer til.

Hvad er fiaskoen?

Vreden kan også hænge sammen med, at Morten – klogeligt - undlader at omtale det, som DCE-medarbejdere kalder 'projekt-fiaskoer': for eksempel engenes høje indhold af næringsstoffer. Det har intet med det konkrete Skjern Å-projekt at gøre, så hvordan kan man tale om fiasko?

At inddrage det ville kræve, at projektet omfattede hele oplandet (2.400 km²) og ikke den knap ene procent, der kostede 300 millioner kroner:

Det er en distraherende kendsgerning, at Skjern Å-projektets næringsstof-skæbne uundgåeligt er knyttet til det opstrøms-oplands næringsrigdom.

Det indså man ret hurtigt i forløbet, og det endte med et pragmatisk naturprojekt med hovedvægt på naturoplevelser, og de er beklageligvis ikke er særlig store for botanikere og insektsamlere.

Men de mål, der blev sat for projektet, er vel opfyldt? Det var, hvad man kunne få for de penge.

Hvad er fiaskoen? Første skridt til at begrænse næringsstofferne i engen ville være at fastholde Skjernåen i sin spændetrøje inden for digerne, så den ikke kan sende sit næringsrige vand ud over bredderne! Eller hvad forestiller DCE sig?? At lede åen uden om projektområdet?

Urimelig og ubegrundet kritik

Så længe Skjernåens vand løber, skal åen, som Morten siger, nok finde ud af at udvikle sine naturlige former. Og om måske 500 år begynder den at afsnøre å-slynger, så vi får de 'bagvande', der mangler i dag.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at den Skjern Å-natur med storke, engblommer og en rig sommerfuglefauna, der var engang, kommer igen. Den natur, der var engang, kan vi kun drømme om.

Eller som Johannes V. Jensen sagde: »Til barndommens land kan der ej valfartes.«

Hatten af for Morten, der tager sin opgave med også at øse af sin viden til andre end fagkolleger alvorligt.

Det er urimeligt, at han skal behandles, som det er sket. Og det ganske ubegrundet - selv om han huskede forkert om et femtal eller et syvtal!

Læs blogindlæg om sagen, skrevet af Videnskab.dk's chefredaktør: Bøllebank: Når forskere begår personangreb på kolleger