Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Edderkopper bruger elektrisk spænding til at flyve gennem luften

Ved hjælp af små hår på benene kan silkeedderkopper mærke jordens naturlige elektrostatiske felter. Det hjælper dem med at styre deres silketråde, når de skal flyve gennem luften. (Foto: Shutterstock)

Annonce:

Ved hjælp af tynde silketråde, som kastes ud i luften, kan silkeedderkopper 'flyve' flere hundrede kilometer gennem luften.

Nu peger amerikanske forskere på, at edderkopperne bruger naturlige elektriske felter til at styre deres flyvetur, skriver The Guardian.

Resultaterne af forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

I studiet indfangede forskerne silkeedderkopper og studerede dem i en særlig boks, som er upåvirket af Jordens naturlige elektriske felter.

Kassen var lavet, så forskerne kunne tænde og slukke for spændingsfelter svarende til dem, der naturligt findes på Jorden.

Når spændingen var slukket, gjorde edderkopperne kun ganske få forsøg på at flyve ved at kaste silketråde ud. Men når der blevet skruet op for de elektriske felter, kastede flere og flere edderkopper sig ud i flyveture.

I studiet fandt forskerne også ud af, at små hår på edderkoppernes ben opfanger ændringer i elektrisk spænding.

Annonce:

Når en silkeedderkop skal kaste sig ud i en flyve tur, vil den ofte kravle op i toppen af en blomst, hvor den tripper rundt om sig selv i et stykke tid, før den kaster sin silketråd ud.

Sandsynligvis tripper den altså rundt for at opfange de elektrostatiske felter, som kan styre silketråden, mener forskerne.

mb