Dyr på savannen frygter mennesker mere end løver ifølge nyt studie

Elefanter, næsehorn, giraffer og andre dyr på den sydafrikanske savanne er mere bange for mennesker end for løver, indikerer ny forskning.

Når dyrene hører menneskestemmer, flygter de hurtigere og længere væk, end når de hører andre truende lyde såsom knurrende løver, geværskud og gøende hunde, viser videooptagelser fra Kruger Nationalpark i Sydafrika.

»Jeg synes, det er spændende. Det er velgennemført i den forstand, at det er stort og systematisk,« siger Mads Frost Bertelsen til Videnskab.dk, efter at han har læst studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Mads Frost Bertelsen er adjungeret professor ved Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og tillige zoologisk direktør i Københavns Zoo.

Hans fagfælle Tobias Wang, der er er professor i zoofysiologi ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet, supplerer:

»Jeg synes, det er en sjov artikel. Jeg læste den med interesse. Det er jo et skægt forsøg, og det er interessant og relevant at lave sådan et forsøg.«

De to danske forskere peger dog på, at der også er svagheder i studiet, som er lavet af canadiske og amerikanske forskere, men dem vender vi tilbage til. Først skal vi se lidt nærmere på, hvordan forskerholdet har lavet studiet.

Dyr flygtede fra menneskestemmer

Forskerne monterede højtalere og kameraer i bjørnebokse tæt ved 21 vandhuller i den sydafrikanske dyrepark. I højtalerne spillede de skiftevis lyde af:

• Brølende løver
• Skydevåben, der bliver affyret
• Gøende hunde
• Talende mennesker

På den måde kunne de observere, hvordan 19 forskellige vilde dyrearter reagerede, når forskellige lydoptagelser blev spillet i højtalerne.

Mere end 15.000 optagelser fik forskerne i kassen. Optagelserne viste, at:

• 89 procent af dyrearterne var mere tilbøjelige til at flygte fra højtaleren, når de hørte menneskestemmer, end når de hørte andre lyde

• Dyrene reagerede sågar hurtigere og kraftigere på menneskestemmer end på ’jagtlyde’ af skud og gøende hunde

Se et næsehorn flygte fra menneskestemmer i videoen herunder:

Eneste undtagelser i datasættet var løver og afrikanske vildhunde: Løverne flygtede slet ikke, og der var for få og uens optagelser af afrikanske vildhunde til at kunne konkludere noget entydigt.

Menneskestemmer er fremmede

Optagelserne med menneskestemmer var på samtale-lydstyrke. De kom fra radio- eller fjernsynsoptagelser af personer, der taler de fire mest brugte sprog i regionen; tsonga, nordisk sotho, engelsk og afrikaans, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Lydene af gøende hunde og skud skulle repræsentere jagende mennesker, mens tonerne af snerren og knurren fra løver skulle signalere, at et farligt rovdyr var i nærheden, fremgår det.

De danske eksperter studser imidlertid over, at optagelserne af menneskestemmer bevidst er udvalgt til at lyde som en almindelig samtale, for hvornår skulle vilde dyr, der lever på savannen, være blevet eksponeret for mennesker, der taler, som man gør i en almindelig samtale eller i radioen eller fjernsynet?

Og hvis dyrene ikke tidligere har hørt menneskestemmer, der lyder sådan før, hvordan skulle de så kunne genkende dem som tilhørende mennesker? Formentlig opfatter de dem blot som fremmede lyde.

»Dét, der er lidt sjovt ved Kruger Nationalpark er, at dyrene er meget vant til mennesker: De møder dem på vejen, hvor man sidder i bilen, og så tramper de henover, mens man sidder og kigger,« fortæller Tobias Wang og tilføjer:

»Derfor var jeg faktisk lidt overrasket over, at dyrene reagerer, som de gør. Det viser i nogen grad, at de ikke er helt så habituerede til mennesker, som man oplever, når man er dernede på safari. For de møder ikke mennesker, der går rundt og snakker.«

Er elefanter bange for mus?

I et ældre afsnit af den amerikanske dokumentarserie Mythbusters slap værterne en hvid mus løs foran en afrikansk elefant, der tilsyneladende blev forskrækket. Dermed bekræftede programmet myten om, at elefanter er bange for mus.

Men flere år senere blev den ene af programmets to værter konfronteret af en seer, der påpegede, at hvide mus ikke er almindelige i elefantens habitat. Elefantens reaktion kan derfor skyldes mødet med noget ukendt fremfor specifikt en mus. Det accepterede ’mytedræberen’ som en svaghed i forsøgets design.

De samme er sandsynligvis på spil i eksperimentet i Kruger National Par ifølge de to danske forskere:

»Det var min største og væsentligste kommentar og anke til det her,« siger Mads Frost Bertelsen.

Safarigæster og krybskytter taler anderledes

Mads Frost Bertelsen har ofte været på feltarbejde og safariture i Afrika. På safari taler folk som regel meget lavt for ikke at skræmme dyrene væk, forklarer han.

»Dyr i det der miljø hører jo hele tiden løver. De hører måske ikke skud, men de hører torden. Hvis de hører mennesker, er det dæmpede stemmer, der måske bliver overdøvet af motorlyd fra et safarikøretøj. Det er ikke radioavisen, der pludselig toner ud. På den måde er konklusionerne skævvredet,« mener Mads Frost Bertelsen.

»Jeg har tænkt noget lignende,« siger Tobias Wang og tilføjer:

»Den kontakt, dyrene har til mennesker, er jo netop mennesker, der sidder i biler. Det er en anden situation. Krybskytter går jo ikke rundt og taler på den måde. De holder deres kæft.«

»Om dyrene kan finde ud af at associere den afspillede lyd med noget bestemt menneskeligt er jo meget, meget svært at sige. Der kan være en komponent af, at det bare er noget de ikke kender til. Når løven brøler, ved de, hvornår de skal reagere eller ej.«

Forfatter tager til genmæle

Videnskab.dk har foreholdt studiets forfattere kritikken.

Førsteforfatter Michael Clinchy afviser i en e-mail, at dyrenes flugt fra menneskestemmer skyldes, at de ikke kender lyden. Han skriver blandt andet, at hundredvis af eksperimenter viser, at vilde dyr normalt ikke reagerer stærkt på ukendte lyde.

»De reagerer forventeligt på lyden af rovdyr og stærkest på de farligste,« skriver han og spørger:

»Hvad skulle fordelen være ved at flygte fra fremmede lyde? Bortset fra mennesker er der ikke noget farligere end løver, så hvorfor reagere stærkere på nye lyde og betale konsekvensen af at flygte fra vandhullet og tørste længere?«

Michael Clinchy afviser også, at lyden af menneskestemmer overhovedet er fremmede for dyrene i Kruger Nationalpark, som får halvanden million besøgende om året:

»Det område, vi arbejder i, har 30 turisthytter, hvor gæster tager på tur morgen, middag og aften. Vi har mange optagelser af mennesker til fods, der passerer kameraet. Med andre ord: Lyden af mennesker, der taler roligt, er alt andet end ukendt for disse dyr,« skriver han.

Studiet er ikke repræsentativt

Dyrenes manglende kendskab til lyden af menneskestemmer er dog ikke de danske forskeres eneste anke mod studiet.

De to forskere, som i øvrigt har været sammen på feltarbejde i Kruger Nationalpark, peger blandt andet også på, at datasættet ganske vist er omfattende, men at det udelukkende er indsamlet i den velbesøgte dyrepark.

Forsøg i områder, hvor dyrene er mindre habitueret til safarigæster, ville måske falde anderledes ud.

»Jeg er ikke sikker på, at der findes naturlige områder, hvor der ikke er stor menneskelig aktivitet længere. Men det ville have været sjovt at have noget fra et sted, hvor der er meget mindre menneskelig aktivitet,« siger Tobias Wang.

Han påpeger tillige, at lydoptagelserne alene måske ikke giver et dækkende sammenligningsgrundlag: Dyrene reagerer måske anderledes på en potentiel trussel, der kan ses eller lugtes fremfor blot høres.

»I en virkelig situation vil der være forskellige stimuli. Den måde, vi danner os et billede af en fare, vil jo ofte være en kombination af lyd, lugt og så videre. Så lydene kommer ud af kontekst,« siger Tobias Wang og afslutter:

»Jeg synes måske, at det er et lidt simpelt forsøg. Derfor er jeg lidt forbavset over, at det kommer i Current Biology, som er et megagodt tidsskrift med meget højt impact factor. Jeg tror ikke, at der er nogen inden for forskningsfeltet, der vil være særligt chokerede over det, de konkluderer. Så jeg er altså ærlig talt lidt overrasket over, at det kommer ud i så fint et tidsskrift.«