Det er mange millioner år siden, at dinosaurerne gik rundt på Jorden. Nu har forskere for første gang nogensinde fundet dele af et dinosaur-fossil, som viser, at netop denne dinosaur gik rundt med en svulst i ansigtet.
Det skriver livescience.com.

Svulsten sidder på fossilet af enTelmatosaurus transsylvanicus, eller en såkaldt hadrosaur. Fundet kan være med til at dokumentere, at vi har mere til fælles med dinosaurerne, end vi hidtil har troet.
»Denne opdagelse er den første nogensinde, der er beskrevet i fossil-journalerne og den første til at blive grundigt dokumenteret hos en dværgdinosaur,« sagde en af studiets medforfattere, geolog Kate Acheson, der ph.d.-studerende på University of Southampton i England, ifølge livescience.com.
Forskerne fandt kun dinosaurerens to underste kæber, så det er svært at sige, om svulsten var årsag til dinosaurerens død uden at undersøge resten af dyrets knogler.
Forskerne ved heller ikke, hvad der var årsag til svulsten.
Fossilet blev fundet i det vestlige Rumænien i "The Valley of Dinosaurs", som er en del af et område, der er på UNESCO's verdensarvsliste.
Fundet er desuden et bevis på, at denne type af dinosaurere var mere tilbøjelige til at få svulster end andre dinosaurere.
Studiet blev udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.





























